KøbenhavnskeBoligtyper

samt i det relativt høje Renteniveau, der medførte store Kurstab og vanskelige Belaaningsforhold. Hvor stærk Prisstigningen har været fremgaar af Kurven over Pristalletfor Haandværksudgifterne. Høje Byggeudgifter medfører imidlertid ikke i sig selv, at Byg­ geriet gaar i Staa. Men naar man staar usikker overfor Frem­ tidens Byggeprisniveau, særlig hvis man venter, at Byggepriserne i Fremtiden vil ligge lavere, er det ugørligt at bygge paa pri­ vatøkonomisk Grundlag. Man investererjo en Kapital for en lang Aarrække. Falder Byggepriserne, har man tabt Prisfaldet, idet det jo ikke er muligt at opnaa nogen væsentlig Afskrivning af Kapitalen selv indenfor et Tidsrum paa baade 10 og 20 Aar. Det standsede private Byggeri og den stærke Befolkningstilvækst førte lige ind i Boligmangelen, Bolignøden, og samtidigt ind i Huslejereguleringen, at Huslejen lovmæssigt blev fastlagt. Der fandtes ingen ledige Lejligheder. De ubemidlede, der mistede deres Bolig, maatte indlogeres som Husvilde, og de bestaaende Boliger maatte udnyttes stærkere. De to Tabeller, der viser Stig­ ningen i Antal Personer pr. Husstand (Lejlighed) og Antallet af Personer pr. Værelse op til 1921, giver Udtryk for dette. Ogsaa Overbefolkningen af Lejlighederne, der naaede sit Maksimum i 1921, viser, hvor vanskeligt det var. Da man selvfølgelig ikke saavel a f boligmæssige som af beskæf- tigelsesmæssige Grunde kunde undlade at bygge, gennemførtes en Lovgivning om Støtte fra Stat og Kommune til Byggeriet. Den givne Støtte havde Form dels som Fritagelse for kommunale Ejendomsskatter, dels som Tilskud — op til 20 pCt. fra Staten og lige saa meget fra Kommunen, og endeligt ogsaa som Laan eller Garanti for Laan. Efter 1922 og indtil 1. Oktober 1928 ydedes Laanene som Stats- boligfondslaan, der udbetaltes som Obligationer, saaledes at Kurs­ tabet faldt paa Laantageren. Laanene kunde ydes med indtil 40 pCt. af Anskaffelsessummen med Pantesikkerhed indenfor 80 undtagelsesvis 90 pCt. a f den samlede Anskaffelsessum. Paa Grundlag af Støttelovgivningen fandt der et meget betydeligt Byggeri Sted i Hovedstaden. Hvor omfattende det Offentliges Støtte har været fremgaar af, at af de 66.000 Lejligheder, der op­ førtes i Hovedstaden i Aarene 1916 til 1931, blev godt 12.000 op­ ført direkte af Kommunerne, medens 29.000 opførtes af private Bygherrer eller Byggeforeninger med offentlig Støtte. De to Trediedele af samtlige opførte Lejligheder er saaledes støttede, og man maa regne med, at der i disse Aar af Kommune og Stat er ydet 250 til 300 Millioner Kr. til Hovedstadens Byggeri. Naar der er Mangel paa Husrum, er det en Selvfølge, at Hoved­ vægten ved det støttede Byggeri maa lægges paa at producere Husrum. Spørgsmaalene om Forbedringer og Installationer — udover de almindeligt anerkendte — maatte man lade ligge. Lige­ som man i tidligere Perioder havde naaet at popularisere Vand- og Gasinstallationen, naaede man dog i disse Aar kun at forsyne samtlige Lejligheder med Elektricitet. I 1916 fandtes Elektricitet i 60 pCt. af Lejlighederne mod ca. 90 pCt. i 1921. Ogsaa W .C .’et rykkede frem med 66 pCt. i 1925 og 75 pCt. i 1930. Naar man ikke her kan naa op paa 90 pCt., ligger det i, at de ældste og ringeste Lejligheder er uegnede til denne Installation. Først efter 49