KøbenhavnskeBoligtyper

Københavnske bo lig type r f ra 1856 til 1914

En undersøgelse af Poul Kjærgåard, Sven Dahlstrøm, Stig Svanholt og Niels Schou

I begyndelsen a f i8ootallet var byen efter en straalende opgangs­ periode kommet i vanskeligheder. Den store brand i 1795 og bombardementet 1807 havde lagt en mængde huse i aske. Pengene tabte deres værdi ved stats­ bankerotten 1813, og ved Norges løsrivelse mistede København et stort handelsopland. Øresundstolden trak handelen bort fra byen, det var billigere at indføre varerne via Hamburg, hvor en væsentlig del a f mellemhandleravancen blev. Byen blev under disse vanskelige forhold tvunget ind i en lang­ varig stagnationsperiode, og først i 30erne begyndte virkningerne deraf at fortage sig. København blev nu oplagsplads og udskib­ ningssted for det a f landboreformerne styrkede landbrugs produk­ ter, og efter opgøret med Slesvig-Holsten i treaarskrigen lukkede landet næsten helt for importen fra Hamburg. Handelen paa København tog atter fart, og handelsstanden, som i særlig grad var slaaet ned i de vanskelige aar, stod foran en ny opgangs­ periode. Denne fremgang for handelen fulgtes a f et tilsvarende opsving for industrien. En lang række tekniske fremskridt, hvoriblandt udnyttelsen a f dampmaskinen som drivkraft maa regnes for det vigtigste, havde sat udviklingen igang. Industriens opblomstring skyldtes i ikke ringe grad den i 40erne stiftede initiativrige industriforening, der under haandværkerstan- dens protest opmuntrede borgerne til industriel foretagsomhed. Disse bestræbelser begunstigedes a f gode financieringsmuligheder, idet aktieselskabssystemet paa denne tid blev almindeligt, og det hastigt voksende jernbanenet mangedoblede afsætningsmulig­ hederne. Allerede existerende industriforetagender rationalise­ redes og mange nye selskaber stiftedes, hvoraf flere fik varig betydning, f. eks. Burmeister & Wains maskin- og skibsbyggeri og Carlsberg bryggerierne. Den selvbevidste og foretagsomme borgerstand saa det nu som sin opgave at skaffe sig en politisk position, der svarede til dens betydelige økonomiske magtstilling, og efterhaanden lykkedes det ogsaa at faa bugt med enevælden. V ed en kommunallov a f 1840 fik borgerne delvis indflydelse paa byens styre, i grundloven a f 1849 blev der givet tilsagn om fuld­ stændigt selvstyre, og endelig i 1857 indfriedes dette løfte ved en ny kommunallov. Samme aar ophævedes Øresundstolden, og den gamle torve- og laugstvang afløstes a f loven om næringsfrihed til stor gavn for den voksende handel og industri. Med alle disse fremskridt var forudsætningerne skabt for byens forvandling fra kongelig embeds- og militærby til borgerligt regeret handels- og industriby.

De mange nydannede foretagender kaldte en mængde arbejds­ kraft til byen, og indbyggertallet voksede med rivende hast. Denne store invasion var byen imidlertid meget daarligt istand Befolkningstallet i København fra 1800— 1930 6