591169041

Sondringen af Børn efter »Undervisningsbetingelser« er ikke et Trylle­ middel, der fremkalder en Guldalder med Hensyn til Undervisningsudbytte. Den er derimod i hele sit Anlæg og Konsekvens upædagogisk, uretfærdig, inhuman og udemokratisk. Vil vi Barneevnernes Udvikling og Individualisering i Overensstem­ melse med Retfærdighed og Humanitet, slipper vi ikke for en saa billig Pris. III. His.toriske Bemærkninger om Elevernes Sondring. Forinden jeg gaar over til at paapege uopnaaede Maals Aarsager og anvise nye Veje, afslutter jeg med nogle historiske Bemærkninger om Delingsplaner. Ved forskellige Lejligheder, blandt andet ved Skoledirektionens Ind­ stilling til Magistraten af Kommissionsforslaget, er Delingstanken betragtet som noget ganske nyt og overraskende. Sondringsplanen har imidlertid en hel Litteratur bag sig. I Sverrig har Delingstankerne den respektable Alder af 300 Aar. Og i en Skoleordning her 1649 foreskrives, at for de EleVer, som ved fore­ tagen Prøve viser, at de mangler Betingelser for en videregaaende Under­ visning, skal der indrettes en særlig »skrif-och råkneklass«. Hele »begåf- ningsurskillningen« i selve Værket er helt igennem Nutidens »Sondring efter Evner«. Senere blev »snillevalet« brændende, fordi det bares frem afen energisk Skolemand, Gustav Ruder, der dog ikke som vort Kommissionsforslag vilde foretage en Sondring paa Skøn alene, men paa en »vetenskablig under- sokning af barnens kroppsliga och sjålsliga natur«. DRse Delingsplaner gik i Graven med ham selv. Endnu engang kom Liniedelingen frem i Sverrig. I folkskolestadgen 1842 foreskrives, at »de skolbarn, hvilka af fattigdom hindras at under­ visningen långre -tid begagna eller sakna erforderlig fattningsgåfva att for- vårfva det fulla kunskapsmått, som undervisningen’erbjuder«, burde i det mindste have erhvervet et vist Minimum af Kundskaber og Færdigheder.^ ■ Senere kom nye Forskrifter om en bestemt Adskillelse mellem fuldstændig ' Afgangseksamen og Eksamen med Minimalkundskaber. I Anledning heraf kom man sine Steder hurtig til den Opfattelse, at de to Slags Afgangseksaminer burde udgøre Slutningen paa »två olika slags Undervisningskurser«, en »fuldstændig Kurs« for Børn med gode Evner og lykkelige ydre Forhold samt et saakaldet »minimikurs« for Børn med ringe Evner og uheldige Forhold i Hjemmet. , Denne Skoleordning tog Fart 1880 under »Agrarpædagogikken«, baaret frem af indflydelsesrige Kredse. Liniedelingen kulminerede 1890, idet Mængden af »minimilåsare« øgedes i overvejende Grad. 189 J fik Delings­ systemet sit Grundskud ved et Skolemøde i Gøteborg, og »Ar 1900 hade