591169041

og vundet Ry. Flere og flere sender deres Børn herhen; thi ogsaa de allerfleste Privatskoler har langt at vandre, inden de naar de pædagogiske Idealer. Bliver Kommuneskolen nu reformeret^ som foreslaaet paa de fore- gaaende Sider eller paa anden endnu bedre Maade, da sidder den inde med de bedste Betingelser for at udvide sine Maal og faa dem forsvarlig naaet. Allerede i adskillige Aar har der inden for den københavnske Kom­ munelærerstand været en alvorlig Stræben efter at udvide Kommuneskolens Rammer med en videregaaende Undervisning for de Elever, der har Lyst, Evner og saadanne økonomiske Kaar, at de kan fortsætte ud over den skolepligtige Alder. Ikke underligt. De, der har undervist i de højere Klasser — og det har de fleste — , og de, der har siddet paa et Skole­ kontor, ved, hvor mangfoldige Gange Forældrene har sukket over ikke at have Raad til at betale de dyre Kursus til Præliminæreksamen. Det har paa Forældrenes Bøn om Raad og Hjælp gjort ondt at maatte svare: Vi ved intet andet end Kursus. Vi kan ikke hjælpe. Tanken om at bygge to Realklasser oven paa vor nuværende Skole var da ganske naturlig. Hidtil har Kommunelærernes Røst ikke affødt noget Resultat. Man nøjes med Belønningsskolen, der aarlig optager 25 Elever, hvilket selvfølgeligt forslaar saare lidt ved et Skolevæsen, der tæller 45,000 Elever. Privatskolen har i en Aarrække arbejdet mod enhver Udvidelse af Folkeskolens Maal med Hænder og Fødder, idet dens Mænd uden at blinke erklærer, at der herved gribes ind i dens retmæssige Virksomhed. I Virke­ ligheden udøver Kommuneskolen ved de udvidede Maal sin simple endog tilpligtede Opgave: at være den hele Befolknings Skole, der giver sine Elever den Udvikling og de Kundskaber, som er en uundværlig Ballast for at træde ud i det praktiske Livs mangeartede Virkeforhold. Paa Grund af, at Kommunerne i en Aarrække kun havde et Skolevæsen, der kunde tilfredsstille den fattigste Befolknings allernødvendigste Krav til Skolearbejde og Skolemaal, havde de højere Privatskoler ganske naturligt indtil for faa Aar siden' monopoliseret Mellemstandens og de højere Samfundslags Børn for sig alene og har endnu de sidste. Deres Talsmænd har tillige ment, at al Undervisning, der fører ud over det rent elementære, hører ind under deres Forum. De paaberaaber sig, at i »Lov om højere Almenskoler« 1903 henregnes Mellemskolen, der begynder med Barnets 1 1 . og- slutter med dets 15. hpr, til den højere Undervisning. Dette Navn var maaske beret­ tiget for en Del Aar siden, da Folkeskolen havde sit lave Maal;' ikke længer. Det fremkalder nærmest et Smil, naar man søger Mellemskolen hævet op i de højere Regioner. Den Skoledannelse, en 1 5-aarig Dreng eller Pige kan modtage, er sandelig ikke mere højstemt, end at Kommuneskolen i sin nuværende Form kan give den. Og med Nutidens Krav til Udvikling og Kundskab, svarer Mellemskolen næppe til Borgerskolens Maal for et Par Menneskealdere siden efter den Tids Kundskabsfordringer. End ikke Realdannelsen naar ud over, hvad Byernes Folkeskole allerede burde have. * — 29 —