591169041

skønt den har det samme Maal. Børnene har den nemlig ikke for Øje, den er dem for fjern. < Kan Folkeskolen selv magte Børnenes Videreuddannelse? Ja, derom er der ingen Tvivl. Skolebygninger og hygiejniske Forhold er paa Højde med Tidens Fordringer. Undervisningsmateriel og Lære­ midler staar næppe tilbage for Privatskolens. Skulde der kræves lidt mere paa enkelte Omraader, skaffes det let til Veje. Skoleordning og Forvalt­ ning lader i visse Henseender noget tilbage at ønske, men herpaa kan der med Lethed raades Bod. ■i Lærerkræfterne i Byernes Folkeskoler er af den højere Skoles Mænd kritiserede som utilstrækkeligt uddannede og for lidt kundskabsudviklede til den saakaldte højere Undervisning. Disse Postulater — andet er det ikke — har intet med Virkeligheden at gøre. Ja, jeg vover endog at paa- staa, at Lærerne i Byernes Folkeskole med de udvidede Kundskaber, som de allerfleste er i Besiddelse af, er bedst uddannede til Børneskolens Under­ visning; og til Barnets 1 5— 16 Aars Alder er der kun Tale om en saadan. Cand. mag.’ernes Uddannelse tager jo helt og holdent Sigte paa Gymnasiet. Her staar de som de særlig kvalificerede, langt forud for Seminaristen, der her har lige saa lidt at gøre som hin i Borgerskolen. For begge gælder Undtagelser. Den københavnske Folkeskole har for Tiden 109 Akademikere lige fra Dr. phil. til cand. phil.; en meget stor Part er tillige Seminarister. Skulde Kommuneskolernes udvidede Undervisning gøre nogle af Privat­ skolens Lærerkræfter overflødige, da vilde det kun være naturligt, om de gik over i Kommunens Tjeneste og fik deres Anciennitet ved andre Skoler regnet sig tilgode: 1 Overgangsperioder maa der vises Hensynsfuldhed og Imødekommenhed. Det gælder blot om, at Fremtidens Skolesystem bygges op med pædagogisk Fremsyn og sund Samfundsudvikling for Øje. Det er forkasteligt af Hensyn til andre Skoleformer at danne Halvhed og Forkvakling. Børnenes Evner i de forskellige Skoler,' private som offentlige, er vist ogsaa paa det nærmeste ens. Hjemmenes Sans for og Forstaaelse af Bør­ nenes Skolearbejde og Fremgang deri er heller ikke synderlig forskellige. Kommuneskolens Børn bør blive i denne Skole under deres Videre­ uddannelse for Samfundsudviklingens Skyld. Ved en Udskillelse til særlige højere Skoler har Samfundet nemlig tabt et værdifuldt Moment til Udjævning af Klasseforskellen, som har sat saa dybe og følelige Mærker baade i Fortid og Nutid, og hvortil de hidtil­ værende Skoleformer har givet deres mægtige Bidrag ved <^et Svælg, der indtil for faa Aar siden, ja endog tildels endnu er mellem den højere Skole og Folkeskolen. De, der havde gaaet i den første, følte sig højt hævede Vover Almueskolens Børn i Kundskab og Dannelse, Principalen over sine Arbejdere, Fruen over sine Piger. De betragtede sig ofte som Mennesker fra en hel anden Samfundssfære med Ret til langt større Fordringer til Livet, Krav paa langt mere Hensyntagen. Det patriarkalske Forhold mel