591169041

lem Arbejdsgiver og Arbejder, mellem Herskab og Tyende faldt bort. Klassehadet i vore Dage med de haarde Kampe mellem velhavende og fat­ tige beror sikkert delvis paa den forskelligartede Skoledannelse i Barne- aarene, der aldrig har givet de forskellige Samfundsklassers Børn Lejlig­ hed til at tage Hensyn til hverandre. Byernes Folkeskole maa ifølge sit inderste Princip som Folkets Skole, alle Folkelags Skole, have til Maal at være en social opdragende Enheds­ skole, saa fortrinlig i sit Anlæg og Virken fra Barnets første til sidste Skoledag, at enhver Borger, han være rig eller fattig, kan være glad ved og tjent med^at sende sit Barn herhen. Men skal dette naas, kan hverken Skolen eller Forældrene under nogen Omstændigheder indlade sig paa, at de Elever, der duer noget, overflyttes til en højere Skole, hvad Navn den saa end udstyres med, efter som denne i Princip, Oprindelse og Virksom­ hed kun er baseret paa de højere Samfundslag og i det store og hele rekruteret af disse. Vi naar ad denne Vej næppe et Hanefjed .ud over den hidtilværende lagdelte, samfundsspaltede Skole, men afskærer os derved fra den Vej, der fører til Maalet gennem Folkeskolens fortsatte Udvikling'. Bestræbelserne bør uomtvistelig rettes mod, at Overklassens Børn fra Overklassens Skoler ad Frivillighedens Vej føres over til Folkeskolen. Den modsatte Vej er en Umulighed og i vore Dage en Urimelighed; thi nu er det ikke længer de højere Samfundslag, men den hele Befolkning, og deriblandt de store arbejdende Lag, som ved talrige Repræsentanter har ledende Medvirkning paa snart alle Samfundsforhold. Derfor maa den Skole, de søger, Folkeskolen, have den størst mulige Udvikling. For Pædagoger som for Samfund er Enhedsskolen derfor Tidens Løsen, men Enhedsskolen naas ikke ved et mer eller mindre aristokratisk højere Skole­ væsen og en demokratisk tarvelig Folkeskole. Nej, Enhedsskolen kræver Folkeskolens Fuldkommengørelse ved fortrinlig Undervisning og et saa udvidet Maal, at alle Samfundsklassers Børn kan samles her, rige og fat­ tige, fornemme og ringe, begavede og ubegavede. Her skal de lære af hverandre, hjælpe hverandre, komme til at forstaa hverandre, følges ad saa langt Lyst og Evner falder sammen, slutte Venskab og opdrages til at arbejde sammen. Herved faar vi det fornødne fælles Dannelsesgrundlag, der skal danne Bro mellem de forskellige Samfundslag, som Landsbyskolen har formaaet det mellem Gaardmænd og Husmænd. Den skal give den kommende Generation den nødvendige Forudsætning for uden Hensyn til Fødsel og Stand i Fællesskab at tage en Manddomsgerning op, der hvilende i Samdrægtighed og voksende i Frisind kan bære aandelig Frugt og give materiel Vækst. »Den, der ejer Skolen, ejer Fremtiden«, siger et gammelt Ord. Vil Demokratiet — dette Ord er her taget i sin oprindelige Betyd­ ning og har ikke Ærinde til noget politisk Parti — eje Fremtiden, maa det derfor eje Nutidens Skole, eje den i den fuldkomneste Skikkelse. - 34 -