591169041

har han Ret i, at hos mange »begavede« er det Viljen, der er stærkt oppe, médens Aandsevnerne kan være middelmaadige eller derunder. SaadanneBørn vil af alle Kræfter lægge sig i Selen for at »følge med«. Vi erfarer daglig, at selv de flinkeste Elever trænger til idelige Gentagelser, da ellers et let tilegnet Stof ogsaa blivet et let glemt Stof. De tungnemme tvinger Læreren til den Grundighed, der er nødvendig Betingelse for fuldstændig Opfattelse. Megen Kundskab er ik^te ensbetydende med megen Udvikling, og en for­ ceret Kundskabsmeddelelse sker meget ofte paa Bekostning af Modenheds­ tilegnelse. Da endvidere de forskellige Begavelser flyder jævnt over i hin­ anden, og det enkelte Barns Evner varierer fra Tid til anden i de enkelte Fag, bør de forskellige Begavelser sidde Side om Side det meste af Skole­ tiden. Hvor hver Klasses Undervisningsplan — bestandig i nøje Overens­ stemmelse med pædagogiske Formaal og Nyttevirkning paa de forskellige Alderstrin — bygges paa den foregaaende uden et ideligt Skræmmebillede af en Eksamen for Øje, kan man anderledes rette Blikket mod Barne- evnernes Udviklingsmuligheder og Vækstbetingelser. Herved opnaar man i Virkeligheden tillige b'aade en lettere og bedre Eksamen end den, der er kunstig tilrettelagt gennem mange Aars Eksamenslæsning. Den i Over­ ensstemmelse med Naturen anlagte Uddannelse maa med Naturnødvendighed give den bedste Udvikling og Modenhed og derfor det bedste Resultat, om end ikke altid den flotteste Eksamen. Ved en Skole- og Undervisningsplans Indretning maa man først og sidst tænke paa Barnet, ikke paa Eksamen. Den skal komme som et naturligt Produkt af Undervisningstilegnelsen. Folkeskolen bør være en pædagogisk Enhedsskole, det vil sige en Skole, der ikke spaltes i Grene, hverken i det ene eller andet Øjemed, hverken efter Formue, Skolemaal eller Begavelse. Vi staar nu i København over for store Reformer fra Grund til Top. I Stedet for Sondring af Børnene maa langt mere end hidtil Sanseudviklingen, fremmes fra Barnets Skole­ begyndelse efter dets Anlæg og Trang. Haands- og Legemsudviklingen maa have sin retmæssige Plads i Opdragelsessystemet og værdsættes til­ strækkeligt vpd Siden af Aandsdannelsen med dennes nuværende store Kundskabserhvervelse. Herved undgaas Sondring. Børnene vil mere lige­ stilles, saa at Haands-- og Legemssnille og Kraft hos den ene kan opveje aandelig Overlegenhed hos den anden. Forskelligartetheden i Børnenes, Natur og dennes Udfoldelse skal netop benyttes af Skolen til Affødeisen af .gensidig Forstaaelse, Respekt og Kappelyst i længst mulig Tid som bærende Kraft og Vejledning for de/enkelte Individualiteter, saa at enhver gaar ud i Livet med Kendskab til og Tro paa sine Evners Rækkevidde, men ogsaa kender deres Begrænsning og indser Nødvendigheden af at værd­ sætte andres Overlegenhed, hvor han selv har sin Svaghed. Kun herved opnaar han sin rette Selvhævdelse. , , Ogsaa for Forældrene har en sen Udskillelse til Mellemskole- og Real­ klasser sin Betydning. Masser af Forældre, hvis Indtægt er variabel og