BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

M ogen s F r i i s , og Kammerherrerne, Grev Otto R a n t z a u og Grev Otto S c h a c k , gik ved Siden af hine og afløste dem, når de bleve trætte. — Over- Marschallen, Friherre W in t e r f e ld t , gik foran Hans Majestæt med Marschalsstaven i Hånden, og Konge­ kåbens Slæb blev båret af Overkammerherren og Kammer­ herrerne, Grev A n thon G ü n th e r og Grev R an tz au i Forening, når den Førstnævnte ikke bar Rigsæblet for Kongen. — På hver Side af Himlen gik sex Drabanter. — Dernæst kom de kongelige Kammerjunkere, Hofjunkere og andre Hoffonctionnairer, og Toget sluttedes af Pager og Lakaier i røde Liberier. Indenfor Kirkedøren stod Bisperne over Sjællands, Stavanger og Arhus Stifter, Jo h a n W an d a l, C h r i­ s t ia n T au s en og E r ik G r a v e , i sorte Kåber af Fløjel og Silke og Chorkåber af Gyldenstykke, Sølv­ stykke og Guldtobin. Da Kongen kom ind i Kirken, istemmede Chor- sangerne en Motet, og Bisperne gjorde en dyb Re- verents og trak sig tilbage til Bryggen, hvor de atter bøjede sig i dybeste Underdanighed, da Kongen gik forbi dem. Da Hans Majestæt havde taget Plads på Tronen, gik Bisperne baglængs op til Alteret, medens Kongens Følge rangerede sig ved Tronens Fod; de Herrer, der havde håret Himmelen, holdt den over Tronen, sålænge Gudstjenesten varede. Da Motetten var udsungen, begyndte Bisp W a n d a l sin Tale, som foreligger trykt og vidner om megen Lærdom, idet den for største Delen består af Citater af Bibelen og Kirkefædrene. Den er holdt i et Sprog, der minder om det gamle Testamentes øster­ landske Pragt, men ingenlunde er frit for Svulst, og