BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

31 sådan Tilladelse og bevilgede fri Acces og Adgang ikke af en eller anden skulde misbruges Os selv til For­ hindring og Umagelighed, have Y i allernådigst for godt anset efterfølgende Gemaks-Qrdinants derom at be­ skikke og forordne.4 — Efter denne Indledning følger en Alængde Bestemmelser, som vise, at der ved Ud­ trykket „alle og enhver“ dog kun skal forstås Kangs- personer samt fornemme Borgere og. Gejstlige, eller hvad man den Gang betegnede mecl „honnette og skikkelige Folk“ . Blandt disse måtte største Parten kun komme i det yderste Forgemak, medens de særlig Udmærkede kom nærmere og nærmere til Kongen, alt eftersom de vare fornemme til, og Kammerherrerne skulde have flittig og god Indseende med, at de Til­ stedeværende ubrødelig overholdt de givne Kegler, og sømmelig advare enhver, så ingen kom videre, end foreskrevet stod1). Vor Tid vil selvfølgelig finde Datidens Lighed og Frihed i høj Grad indskrænket; men hertil er at be­ b Kammerherre-Værdigheden stammer fra Dørvogter-Embedet. Ifølge C h r is tia n den A n d en s Hof-Reglementer var Dør­ vogteren eller Dørsvenden en fornem Mand, til hvis Bestil­ ling det også hørte, at han skulde følge Kongen i Byen og bære Lygten for ham. — Kammerherre-Høglen blev oprin­ delig båren i Bæltet, således som det f. Ex. kan ses på et Por­ trait af V e la s ques de S ilv a , malet af ham selv, stukket af F r a n c e s c o C e c c h in i. I C h r is t ia n den F em te s T id og hundrede År efter var Guldnøglen — som for Overkammer­ herrernes Vedkommende var besat med Ædelstene — så stor som en almindelig Dørnøgle og blev baren „i en blå Båndsløjfe på Lommetasken, foran til Højre“ (Moths Ord­ bog. — Sml. Gamle Malerier f. Ex. på GI. Estrup. Da Kjoleskøderne bleve smallere, måtte den selvfølgelig rykke tilbage, og således kom den til at indtage sin nuværende Plads.