591948776 400 dpi OK

forsøg - og en skændsel vilde det være, om det nogensinde skulde lykkes at forvanske disse træk, der bærer saa velbevarede spor af sikker og selv­ bevidst skønbed«. Dog - undgaaet sin skæbne havde Slotsholmen imidlertid ikke! 1884 ned­ brændte Christiansborg, og i mere end en menneskealder laa slottet hen som en malerisk ruin. Privatbankens opførelse 1901 ændrede ogsaa dens karakter, men Slotsholmsgades oprindelige udseende var dog allerede gaaet tabt ved de forandringer, der fandt sted i 1860’erne. Indtil da, fortæller Villads Christensen i sin bog om København mellem 1840-57, indtoges størstedelen af dens plads »af den saakaldte Børsgrav, en stinkende kanal med stillestaaende vand, der kun brugtes til anlægsplads for nogle smaa- baade. For enden af kanalen laa Slotsholmens vagt, og nærmere oppe ved børstrappen stod den gamle Nationalbank, der over en muret hvælving havde forbindelse med børsbygningen. Mellem Børsen og kanalen gik en smal passage for fodgængere. For at faa denne ført helt ned til Knippelsbro - rundt om den husrække, der kaldtes Nybørs eller De seks Søstre - købte kommunen i 1838 gaarden nr. 70 yderst ved Knippelsbro, og i 1843 blev pas­ sagen ud til broen aabnet. - Fra den anden side af Børsgraven var der der­ imod ingen forbindelse med broen. Her gik en gade, som hed »Bag Børsen«, langs med ministeriebygningen og ned til havnen, hvor den endte blindt«. Derfor gik al færdsel over Knippelsbro oprindelig gennem Børsgade, som i daglig tale blot kaldtes »ved Børsen« eller »Nybørs«. »Denne stærkt be­ færdede gade langs Børsen - meddeler Villads Christensen videre - genere­ des betydelig af de finlapperskibe, som havde deres liggeplads i graven der­ udenfor. Lastede med træ, kom disse skuder hvert foraar i stort tal til København og blev liggende ved Børsen sommeren over. De lod deres ladninger ligge paa skibene ind over bolværket og helt ud paa fortovet, medens skibenes bovspryd derovenover ragede midt ud i gaden. Alle var enige om, at finlapperne her var til megen hinder for passagen, og deres store træladninger en brandfare for byen; men ingen kunde anvise dem en bedre plads. Man hjalp sig saa med i 1843 at rykke bolværket i graven længere ud, hvorved gaden blev gjort 12 alen bredere«.

14

Made with