591948776 400 dpi OK

se hurtigt sat paa fri fod, og paa hans stilling som leverandør til staten fik det ingen betydning. I saa at sige alle større foretagender var han med­ interessent, tillige en af landets største godsejere og Københavns største grundejer. Foruden Nybørs ejede han bl.a. »Efterslægtens senere ejendom paa Østergade, som han selv beboede, og som først blev nedrevet, da Illum i dens sted rejste sit stormagasin. Nogen helt behagelig mand har han næp­ pe været - i hvert fald skal han i forretningslivet, efter hvad Johan Jørgen­ sen meddeler, have været »aarvaagen og nidkær i stort og smaat, haard- hændet og egennyttig til det yderste«. Men forholdene ændredes. Som saa mange andre af tidens storkøbmænd undgik Flenrik Muller heller ikke at mærke følgerne af den almindelige økonomiske nedgang under Christian V. Handlens gyldne aar var slut, godserne betalte sig ikke især paa grund af de høje skatter, og en kommis­ sion, der blev nedsat for at undersøge kronens finansielle stilling, opdage­ de, at han skyldte staten omkring 130.000 rdlr. En større bøde han idømtes for sine mange tvivlsomme transaktioner bidrog til hans ruin, og sine sidste aar indtil han døde 1692, levede han hovedsagelig af en pension, som Christian V bevilgede ham. Selv om hans straalende karriere saaledes fik en temmelig sørgelig afslut­ ning, maa det ikke glemmes, at han i sine velmagtsdage havde været med til at præge byens udvikling og alene derved indlagt sig stor fortjeneste. Hans egen gaard paa Østergade var en af stadens mest anselige, medens Nybørs bidrog væsentlig til Slotsholmens forskønnelse. Ganske vist er de nu for længst forsvundet, men sammen med en lang række andre monu­ mentale borgerhuse, der var blevet rejst under Christian IV, havde de medvirket til at forvandle København fra en middelalderstad til en moder­ ne renæssanceby. Ganske vist var gadenettet ikke blevet ændret, men husene havde skiftet karakter, og byen fik derfor en anden silhouet end tidligere. Medens kirkerne, klostrene og enkelte større stenhuse havde domineret det middelalderlige København, var det nu det velstaaende borgerskabs grundmurede renæssancehuse, der med sine røde mure og graa sandstensdekorationer prægede bybilledet. Men helt mistede staden dog ikke sin pittoreske skikkelse, for mellem de solide »købstedsbygninger« laa stadig større og mindre bindingsværkshuse med stokværksfremspring og lange lave »boder«, beregnet til at udlejes til den mindre bemidlede del af befolkningen. A f denne by er desværre kun meget lidt bevaret til vore

18