591948776 400 dpi OK

Højbroplads i fortid og nutid

Oprindelig var Nybørs renæssancehuse kun en husrække som mange andre i datidens København og i sammenligning med disse næppe særlig paafaldende. Det synes derimod nogle af de huse, der under byens op­ blomstring paa Christian IV’s tid opførtes paa nutidens Højbroplads, at have været. »Renæssancehuset« nr. 5, hvor assurancefirmaet Aug. Borgen har til huse, giver dog kun en svag afglans af kvarterets tidligere skikkelse. Som torv er Højbroplads først opstaaet efter byens anden store brand 1795 paa bekostning af de to stræder: Højbrostræde mod vest, der laa mellem Gammelstrand og Amagertorv, og Store Færgestræde, der fulgte husræk­ ken langs Højbroplads østre side. Medens dette skal være opkaldt efter et færgested, der endnu langt ind i det 17. aarh. laa for enden af det ved kana­ len, og som var tilholdssted for de færgemænd eller »møndrikker«, der be­ sørgede overfarten til de mange smaa holme ud for København, skyldte Højbrostræde broen, der førte over til Slotsholmen, sit navn. Det var da ogsaa den vigtigste af de to stræder, for igennem den gik al færdsel fra byen til slottet, idet Højbro til middelalderens slutning var den eneste bro­ forbindelse til Slotsholmen. Selv om den først omtales 1342, er det dog meget sandsynligt, at den er bygget samtidig med, at Absalon 1167 opførte sin borg paa den nuværende Slotsholm. Dens ældste navn var Blithebro, men allerede 1359 kaldes den »Magna pons« - den store bro. Første gang den nævnes under sit nuværende navn er 1433. Mange dramatiske begivenheder er knyttet til den. Her væltede saaledes, fortæller sagnet, rigsraad Oluf Axelsen Thott en vogn i vandet, som til­ hørte kongens, Erik af Pommerns frille, Cecilie, hvorefter han paa en meget uhøvisk maade skal have klappet hende paa bagen og bedt hende hilse kongen og sige, at hun ville komme til at skille ham fra riget. Det var ogsaa paa denne bro, at den mægtige rigshofmester Poul Laxmand den 22. juni 1502 paa vej til sit hjem fra et møde med kong Hans paa slottet blev

29

Made with