591948776 400 dpi OK

Paa den statelige renæssancegaard, der ses paa alle prospekter af Amager­ torv fra det 18. aarh., prangede over indgangsdøren byens vaaben. Som stadens fornemste hotel beboedes det ofte af fremmede gesandtskaber, og gæsterne nægtede sig sjældent noget i retning af mad og drikke. Et russisk gesandtskab paa n personer, der i knap to maaneder opholdt sig i Køben­ havn, skal saaledes have drukket 720 potter rhinskvin, 162 potter forskellige akvaviter, 48 potter ren brændevin, 32 tønder øl foruden adskillige oxe- hoveder franskvin, bittervin, kirsebærvin, mjød og vinedike. Magistraten, som var gaardens ejer, afhændede den 1682, og fire aar senere gik privilegiet paa at drive værtshus over paa den tidligere nævnte Jørgen Jørgensen i Højbrostræde »saasom sligt et hus eragtes at være høilig for­ nøden og hel umistelig udi saadan kongelig residentsstad«. Skønt Saavel Højbrostræde som Store Færgestræde var trange og snævre, betragtedes kvarteret alligevel som et af stadens bedste, og i slutningen af det 17. aarh. omfattede dets beboere da ogsaa, som vi har set, en lang række medlemmer af det københavnske patriciat. Med enkelte undtagelser var dets huse, som det fremgaar af grundtaxten 1661, alle grundmurede, idet der i Højbrostræde kun fandtes to og i Store Færgestræde et bindings­ værkshus. Da vejen gennem Højbrostræde var den nærmeste fra Amager­ torv til slottet og derfor stærkest trafikeret, blev der lagt særlig vægt paa dens udseende. Derfor gav Christian IV i 1608 befaling til, at et hus, der laa her, skulle ombygges og restaureres, »da det er byen til vansir«. At Højbrostræde betragtedes som den fornemste af de to stræder, fremgaar ogsaa af at husene i denne iflg. en forordning af 1683 skulle være to etager høje og grundmurede paa alle fire sider, hvorimod det i Store Færgestræde blev krævet, at de blot skulle have grundmuret gavl og være grundmurede paa alle fire sider indtil overgangsfodén. Det var dog ikke æstetiske men trafikale grunde, der bevirkede, at det bl.a. i 1609 blev paabudt at nedrive nogle og rykke andre af de mange kram- og drikkeboder, der laa i Højbro­ stræde, nærmere ind til husene. Aabenbart har det ikke virket, for i 1681 blev det krævet, at alle boder, skure, bislag, trapper, kælderhalse, stakitter, afvisere m. m. helt skulle fjernes, »saa at gaderne derfor aldeles fri bliver og deres bredde tilholder«. I lighed med andre gader og mulig i forbindelse med denne beslutning, blev de aabne rendestene desuden dækket med so­ lide rendestensbrædder, der tillod passage ovenpaa dem, og i 1701 bestemtes det endelig, at »ingen maa sidde i Højbrostræde ved husene og sælge varer,

36