KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950
v arm eledninger i Lockport
B illede fra udførelse a f
Oprettelsen af nye varmeværker er gået hånd i hånd med en hurtig udbygning af de eksisterende anlæg, idet tilvæksten er sket både ved inddragelse af nye kvarterer i forsyningsområdet, og på grund af den kraftige udvikling af citykvartererne fra mindre huse til store kompakte bebyggelser og »skyskrabere«. Det er kun naturligt, at de forretningsmæssigt betonede varmeværker har koncen treret sig om først og fremmest at forsyne disse tæt og højt bebyggede citykvarterer, og tilslutningsprocenten i sådanne kvarterer kan være meget høj. Som kuriosum og undtagelse kan nævnes, at Virginia, Minnesota, med sine kun 12.000 indbyggere, er den ene af de - såvidt vides - kun to byer i verden, som har praktisk taget alle sine huse forsynet med fjernvarme. Den anden by er Reykjavik i Island. Det lader sig ikke gøre at fastslå nøjagtigt, hvor mange fjernvarmeanlæg, der fin des i U .S.A ., fordi det beror på et skøn, hvorledes man vil afgrænse, hvad man vil forstå ved et fjernvarmeanlæg. Et indtryk af disse anlægs omfang får man dog når det oplyses, at i 1934 var salget fra 175 anlæg ca. 16 mill. t damp, og at de til svarende tal i 1946 var 276 anlæg med et salg på ca. 22 mill. t damp. Mange af disse anlæg er dog af beskedent format. 90% af salget leveres fra de 40 største anlæg, og alene byen New York bruger 25% heraf, medens de næste 7 største værker lige ledes leverer 25% heraf. Statistiken for National District Heating Associations 60 medlemmer viser, at i 1946 var ca. 89% af salget frisk damp, medens de resterende ca. 11 % var modtryks- eller udtagningsdamp kombineret med elproduktion. Tenden sen synes i de senere år at gå i retning af kombineret kraft-varmeproduktion. Dette 13
Made with FlippingBook