KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

vandet tages gennem borehuller fra grunden, pumpes til højdebeholdere og ledes til de enkelte aftagere gennem hovedledninger i alle gader. Kun har man ved varme­ systemet den betydelige komplikation, at vandets varme skal bevares under trans­ porten ved effektiv isolering, og at der må tages hensyn til rørenes ekspansion på grund af varmen. I Frankrig findes der kun et fåtal af varmeværker. Langt det største ligger i Paris, hvor den første udbygning blev påbegyndt i 1928. Udviklingen gik først langsomt. Således var der endnu i 1934 kun 2 km hovedledning, men senere gik det hurtigere, og i 1947 var maksimalbelastningen oppe på ca. 240.000.000 kcal/h, og der var ca. 32 km hovedledning. Endvidere findes der mindre anlæg i Villeurbanne og Strasbourg samt i nogle få andre byer. Karakteristisk for de franske varmeværker er, at salget er lille i forhold til maksimalbelastningen. Udnyttelsestiden ligger i efterkrigsårene efter anden ver­ denskrig helt nede på omkring 650 timer, hvilket dog formentlig delvis hænger sam­ men med nødvendige sparebestræbelser. I Schweiz findes der flere varmeværker, men de er alle af forholdsvis beskedne dimen­ sioner. Størst er anlægget i Zürich, der er knyttet til Den tekniske Højskole (E .T.H .), og det blev startet delvis med undervisning for øje. Også for Schweiz gælder, at ud­ nyttelsestiden er forholdsvis lille, for Zürich regner man under normale forhold med ca. 1100-1400 timer. Teknisk set er dette anlæg særlig interessant, fordi man af under­ visningsmæssige og forskningsmæssige grunde har distribueringssystem gennem varmt vand, hedt vand og damp. Varmen bliver produceret i højskolens elværk, der er ud­ bygget som kraft-varmeværk. Under anden verdenskrig blev der i tilknytning til varmeværket installeret tre for­ holdsvis store varmepumper nede ved floden Limmat. Man opnår herved at kunne »pumpe« betydelige varmemængder op af floden ved hjælp af forholdsvis billig vand­ kraftelektricitet. I Czechoslovakiet var der før anden verdenskrig to anlæg af betydeligt omfang. Det ene blev bygget i Brünn i 1933, hvor man fra et stort kraftvarmeværk leverede damp til et antal store tekstilfabrikker og til nogle beboelsesejendomme. Det andet fandtes i Prag, hvor man i 1937 påbegyndte ombygning af værket til et kraft-varmeværk med meget højt (130 at) kedeltryk. I Norge findes der fra gammel tid et mindre anlæg i Oslo. I Sverige er der endnu S ven g e anjagt n0get varmeværk af større format, men der findes en del blokcentraler til forsyning af omkringliggende ejendomme. Spørgsmålet har imidlertid været på dagsordenen i de senere år i Sverige, og der planlægges bygning af kraft-varmeværker bl.a. i Stockholm, Göteborg og Malmö i de nærmeste år. Næst efter varmeværket i Moskva og måske enkelte andre russiske varmeværker er Paris’ og Københavns de største i Europa. 16

F ran krig

Schw eiz

Czechoslovakiet

N orge og