KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

F J E R N V A R M E N S U D V I K L I N G I K Ø B E N H A V N F R A 1 9 2 5 T I L 1 9 5 0

25 ÅR e r nu gået siden grundlæggelsen af den egentlige fjernvarmeforsyning fra Københavns Belysningsvæsen. Der fandtes dog små anlæg før den tid, idet der alle­ rede dengang blev leveret varme fra Vestre Værk i Tietgensgade til Rudolph Berghs hospital og Bernstorffshus, fra Gothersgade Værket til badeanstalten i Helsingørs- gade, og fra Østre Gasværk til Øresundshospitalet. Inspirationen til forsøgsvis at anlægge fjernvarme kom fra Tyskland, hvor man få år efter første verdenskrigs slutning begyndte at bygge fjernvarmeanlæg i adskillige byer. Da forsøgene i København faldt heldigt ud, og da det viste sig, at der efterhån­ den udviklede sig en betydelig interesse for fjernvarme blandt ejendomsbesidderne, en interesse, der stærkt forøgedes under de fyringsvanskeligheder, der herskede under og efter anden verdenskrig, har Københavns Belysningsvæsens fjernvarmeanlæg ud­ viklet sig jævnt, men i stigende tempo til det nuværende betydelige omfang. I 1920 blev H. C. Ørsted Værket sat i drift, hvorved hovedparten af Københavns elproduktion blev flyttet over på dette værk, således at de gamle Gothersgade- og Østre Elektricitetsværker fortrinsvis blev reserveværker og omformerstationer. Daværende overingeniør for elværkerne, C. Hentzen, foreslog da at udnytte kedel­ anlægget på Gothersgadeværket til varmelevering til en del nærliggende bygninger samt til Kommunehospitalet, og der blev derefter i 1921 etableret et samarbejde mel­ lem Belysningsvæsenet og Stadsingeniørens Direktorat. Samarbejdet resulterede i før­ ste omgang i forskellige forslag, som foruden anlæg i forbindelse med Gothersgade­ værket også omfattede varmelevering fra Østre Værk til Blegdamshospitalet, De gam­ les By, Almindeligt hospital o. a. I fællesindstilling af 27. maj 1924 fra Belysningsdirektør Johs. E. Børresen og Stads­ ingeniør A. C. Karsten til Magistraten blev det foreslået at oprette to varmecentraler, en i forbindelse med Gothersgadeværket og en i forbindelse med Østre Værk. Stand­ punktet var det, at man burde gå forsigtigt frem, og for at vinde såvel tekniske som økonomiske erfaringer begynde med fra Gothersgadeværket at levere til nærliggende bygninger samt naturligvis til værkets egne bygninger, og fra Østre Værk først og fremmest etablere forsyning til den nye frimurerloge og Idrætsbygningerne. Udbyg­ ningen af de to anlæg tænktes udført i to å tre tempi, begyndende med et mindre

20