KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

ninger fra væ rket langs Blegdamsvej til B legdam shospitalet i et antageligt og afru n ­ det omfang, således at anlægget allerede fra starten økonom isk kunne hvile i sig selv. Endvidere bestem te m an sig til ligesom p å Gothersgadevæ rket indtil videre at u n d ­ lade at etablere kom bineret kraft-varm eproduktion. D et varede ikke længe, før det næste store projekt trængte sig p å: Fo rsyning a f K omm unehospitalet. I sommeren 1927 frem sendte Belysningsdirektøren og S tadsin­ geniøren en fællesindstilling om at lægge dampledninger gennem karreerne mellem Adelgade og K ronprinsessegade og videre gennem G othersgade til K omm uneho sp i­ talet. D a kv arteret ved Sølvgade ikke havde vist særlig interesse for fjernvarm e, blev tanken om en ringledning ad G othersgade-F arim agsgade-Sølvgade skrinlagt, og man nøjedes med dampledningen i Gothersgade. F jernvarm en havde allerede p å dette tid spunk t været så mange gange til b eh and ­ ling i kommunalbestyrelsen, at alle var fortrolig med tanken om en fo rtsat jævn og forsigtig udbygning, og virksomheden voksede støt. G o thersgadeom rådet var ube­ tinget det bedste m arked med de mange store forretninger og offentlige bygninger, medens Ø sterbro var betydelig mere tilbageholdende. D er var i kommunalbestyrelsen som nævnt stort set enighed om , a t varm evæ r­ kernes udvikling skulle fortsæ tte. D erim od var der m indre enighed om, hvorledes varm en skulle produceres p å værkerne. D et forholdsvis lave kedeltryk, m an havde til disposition, opfordrede teknisk set ikke til at ofre de betydelige kapitaler, k ra ft­ varm ep roduk tion en krævede. Hertil kom , at kulprisen efter krigstidens h ø jkon junk ­ tu r var faldende og ho ld t sig lavt i slutningen a f tyverne og det meste a f trediverne, indtil anden verdenskrig igen m edførte dyrtid også på brændsel. I årenes løb var der mange diskussioner om dette problem , b l.a . da H . C. Ø rsted Værkets tredie udbyg­ ning blev planlagt. M an tog dengang det standpunkt, at m an ville bygge væ rket som et ren t elværk, og at m an ville holde spørgsmålet om varm eforsyning herfra under observation. Varmeforsyning kunne eventuelt senere medføre opstilling a f m od tryk s­ turbiner, ligesom det ville være muligt at indrette sektion 1 til varmelevering, n å r sektionen m åtte fornyes. En beskeden begyndelse til k raft-v arm ep roduk tion blev dog gennemført, idet husturbinen til værkets egen elforsyning blev bygget som udtagningsturbine, men prak tisk taget hele varmeleveringen fra H . C. Ø rsted Vær­ ket er hidtil sket gennem frisk kedeldamp. Fø rst i 1933, da m an vedtog at udvide Gothersgadevæ rket med højtrykskedler (45 at.), blev det bestem t at købe en hø jtryk s­ turbine, som reducerede dam ptrykket til ca. 10 at., hvorefter dampen kunne udnyttes til salg gennem varmeværkerne. Denne udvikling er fo rtsat gennem årene, således at der nu findes 4 stk. højtrykskedler på Gothersgadevæ rket. I 1929 havde forsyningen fra Gothersgadevæ rket nået det stadium , at kedelkraften ikke tillod yderligere varmetilslutning. D et blev d a af Belysningsvæsnet foreslået at installere nye fy rapp arater til kedlerne. D ette forslag gav anledning til en general­ debat i Borgerrepræsentationen, der navnlig drejede sig om, hvor langt m an skulle

22