KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

gå med tilslutning a f nye kunder, og hvorvidt man skulle gå over til kombineret k raft-v arm ep roduk tion på værkerne. Resultatet blev, at man ville fortsæ tte udbyg­ ningen inden for de ramm er, som betingedes a f de bestående værkers kedelstørrelse. Ved yderligere tilslutning m åtte Borgerrepræsentationen atter høres, og det varede ikke længe, før deb atten m åtte genoptages. Samme år havde varmebelastningen på G othersgadevæ rket nået en sådan højde, at der ikke var kedelkraft til disposition for elp roduk tion en som reserve for H. C. Ø rsted Værket, og m an bestem te sig da til at installere 4 stk. Ruths-dam paccum ulatorer med tilhørende maskinanlæg på G others­ gadeværket. På Vesterbro udbyggedes der et m indre system med cirkulerende varm t vand som varm ebæ rer, men kedlerne på Vestre Værk var små, og selvom der i 1928/29 blev installeret en supplerende kedel her, var mulighederne meget begrænsede. Fø rst i 1932, da det blev bestem t at levere damp fra H. C. Ø rsted Værket til Kødbyen, blev der mulighed for varmelevering til Vesterbro i større omfang, idet ledningsanlægget blev bygget så stort, at det kunne danne basis for betydelig varmelevering udover K ø d ­ byen. L igesom ved de tidligere anlæg på Gothersgade og p å Ø sterbro blev der leveret frisk dam p fra kedlerne. De nævnte ledninger blev i 1934 forlænget gennem Ingerslevs- gade og gennem Posttunnellen til Vestre Værk, således at kedeldriften her kunne stand­ ses og varm en leveres fra H. C. Ø rsted Værket. Senere er dette ledningssystem udbygget yderligere, således at det nu dækker en væsentlig del af det indre Vesterbro, R ådhu s­ p ladskvarteret og G lyptotekskvarteret, og endelig er der i 1937 lagt en ledning gen­ nem N ansensgade til Andreaskirken, således at Vesterbroom rådets og Gothersgade- om rådets ledningsnet blev knyttet sammen. Dette havde til følge, dels at man kunne forskyde grænsen mellem de to forsyningsom råder, hvorved der blev opnået en beskeden reserve, og dels at man i det følgende årti kunne standse kedeldriften om sommeren p å Gothersgadevæ rket og lade H. C. Ø rsted Værket overtage forsy­ ningen. E fterspørgslen i G othersgadeom rådet tog stadig til, og i 1933 besluttede man som tidligere nævnt både a f hensyn til varme- og a f hensyn til elproduktionen at udvide værkets kapacitet med en 45 at. højtrykskedel med tilhørende m odtryksturbine 45/10 at. M an nåede derm ed det stadium , der havde været diskuteret lige siden fjernvarm e­ anlæggenes første begyndelse: etablering af kombineret kraft-varm eproduktion. Da der p å dette tid spunk t var pengekrise, blev finansieringen a f arbejderne ordnet så­ ledes, a t en treprenørerne stillede de fornødne midler til rådighed som lån. D a d am p fo rb rug et stadig steg, samtidig med at de gamle kedlers tilstand fo rrin ­ gedes, blev der i 1935 bevilliget penge til endnu en højtrykskedel, og i 1937 og 1943 fulgte bevilling til henholdsvis nr. 3 og 4. Sidstnævnte blev på grund a f de vanskelige forhold først fæ rdig til d rift i 1949/50. D et er dog stadig galt med kedelkapaciteten p å Gothersgadevæ rket, og der er nu en spidsbelastningskedel for 12 at. tryk under opførelse. Sam tidig kondemneres de sidste a f de gamle 12 at. kedler. 23