KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

og b rønde med dræn, der føres til sump i b røndk am ret eller til pum p eb rønd , hvor der eventuelt anvendes au tom atisk pum pe til bortfjernelse a f det tilstrømm ende vand. H vor k analer og brønde komm er under kote O, h ar m an ud fø rt begge dele med dobb elt bund og sider op til en passende højde og således, at der mellem den udven­ dige og den indvendige del er ind skud t et stendræn; d a den ydre kan al eller b rønd ikke får de samme store temperatursvingninger som den indre, er der for det første mulighed for større tæ thed a f den ydre del, og for det and et regner m an med, at eventuelt indsivende vand kan fjernes gennem stendrænet, så den indre b rønd eller k an al kan holdes tør. Denne konstruk tion er dog kun anvendt de sidste p ar år, og der foreligger endnu ikke særlige driftserfaringer. H o ldbarheden a f ledningsanlæggene h a r sto rt set vist sig at være tilfredsstillende; der h ar kun i enkelte tilfælde været tale om betydelige indvendige tæ ringer i kond en ­ satledninger ud fø rt a f stål og da altid i næ rheden a f steder, hvor varm t kond en sat fra vandudladere er fø rt ind p å hovedledningerne, idet den ved opvarmningen a f k o n ­ densatet i hovedledningen frig jo rte luft h ar virket tærende. I damp- og varm tvandsledninger er prak tisk talt ikke forekomm et indvendige tæ ­ ringer. F o r kobberledningernes vedkommende h ar der været en del vanskeligheder med de p å de først ud fø rte anlæg anvendte sam linger med enkelt muffe. Endvidere h a r en del bøjninger, som skulle optage ekspansion, m åttet udskiftes p å grund a f tæ thedsbrud, der som oftest viser sig som langsgående revner i rø ret i bøjningernes neutrale akse. Også for de ældste dampanlægs vedkommende h ar ekspansionsbøjningerne vist sig at være et svagt punkt. De anvendte ekspansionsbøjninger med valkebøjninger blev i sin tid indkøb t fra Tyskland og dimensioneringen foretaget a f det tyske firma, og det synes, som om m an h ar regnet med for store tilladelige påvirkninger, idet der også i disse bøjninger h ar været træ thedsbrud, enten revner i toppen a f valkerne, begyndende på rørets in d ­ vendige side, eller længderevner i rø ret i bøjningens neutrale akse imellem valkerne. De anvendte kom pensatorer h ar i årenes løb givet anledning til nogle få utæ theder, mest som følge a f porer i svejsninger; for de prøvede aksialkom pensatorer h ar der dog været tale om b rud p å kantsvejsning. Bortset fra enkelte svejsninger på rør, d am p tø rrere o .s.v ., som har vist sig utæ tte efter flere eller færre års forløb, h ar de fleste h avarier p å stålledninger i tidens løb h aft udvendige tæ ringer som årsag, og i de fleste tilfælde h a r det tilsyneladende drejet sig om galvaniske tæringsfænomener. Såfrem t der udefra trænger fugtighed ind i isoleringen på en varm eledning i jo r ­ den, vil der gennem den fugtige isolering være elektrisk afledning fra ledning til jo rd , og d a det h ar vist sig, at der går elektriske strømme i varmeledningerne, er der i så­ d anne tilfælde mulighed for strømovergang fra ledning til jo rd med den d eraf føl­ gende udvendige tæ ring a f varmeledningen. 50

Varme- ledningernes holdbarhed