KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

K U N D E R N E

F yringssæsonen , den periode, hvor udetemperaturen ifølge det officielle »normalår« er lavere end 11 C, udgør 33 uger eller 5544 timer. Længden af fyringssæsonen vari­ erer meget lidt, så lidt, at selv i den også brændselsmæssig vanskelige tid under sidste verdenskrig, da vort land var besat, og rationering var indført også for fjernvarme, gav de af Magistratens 5. afdeling d. 16. januar 1941 udfærdigede rationeringsregler for levering af varme fra fjernvarmeværker i København tilladelse til opvarmning af bl.a. beboelsesejendomme m.m. i tidsperioden fra ca. 1. oktober til ca. 1. maj (under hensyntagen til vejrforholdene, som det hedder). Disse rationeringsforanstaltninger blev i hovedsagen ophævet i januar md. 1949. Under folkestrejken i dagene d. 30. juni-3. juli 1944, hvor tyskerne standsede gas- og elværkerne, var de tilsyneladende ikke opmærksomme på varmeleveringen fra H. C. Ørsted Værket, og det lykkedes derfor at gennemføre den vigtige forsyning til Kommunehospitalet. Det er naturligt, at man, når spørgsmålet om tilslutning til varmeværkerne over­ vejes, gør de økonomiske forhold til genstand for en nøje undersøgelse. Herunder må følgende fordele tages i betragtning: 1. Kedelanlæg spares. 2 . Brændselsrum spares. 3. Ingen transport af brændsel og aske. 4. Ingen ulemper ved røg og flyveaske. 5. Mindre betjening, ofte ved gårdmand eller vicevært, som alligevel skal være disponibel.

55