KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

målingen indskrænke sig til alene at måle den gennem strømm ende vandmængde, hvilket simpelt la­ der sig gøre ved en vandm åler a f gængs type. E t kendt firma k o n ­ struerede i sin tid en dobbelt- virkende tem p erato r, men det lykkedes ikke dengang at opnå tilfredsstillende nøjagtighed i re­ guleringen, hvorfo r dette system hidtil ikke h ar vundet udbredelse. M an gik d erfo r over til den nu benyttede metode at måle vand­ mængden ved en vandm åler og at beregne temperaturdifferensen ved en dobbeltterm ograf. Bereg­ ningen sker for 10 dages perio­ der og giver en meget effektiv k on tro l med pasningen. P å et vist tid spunk t anskaffe­ de m an forsøgsvis en målertype a f tysk (og senere dansk) fab ri­ kat, som selv kunne udføre såvel m ultiplikationen som summ ati­ onen, således at det færdige calo- rietal kunne aflæses direkte. M an fandt dog ikke denne målertype tilfredsstillende, især n år man tager i betragtning, at det er forholdsvis Store penge- 0 s>

. . . .

f ,

Malerarrangement fo r damp med udligningsbeholder, trom-

lekondensatmåler og samlekasse.

beløb, afregningen gælder, og m etoden h ar heller ikke senere faet indpas ved Københavns Belysningsvæsens Varmeværker. De tidligere nævnte først tilsluttede 3 ejendommes dam pforbrug var beskedent, h o ­ vedsagelig kun en opvarmning a f brugsvand, og afregningen skete ved at måle den kondensatmængde, som blev tilbagepumpet til værket, ved hjælp a f en lille vandmåler. Udfra vandm ålerens visning fik man forbruget i calorier ved at regne med et varme- indhold a f 600 kal. pr. 1 kondensat. M etoden skulle senere vise sig at være usikker, idet man, i tilfælde a f at en indbygget kontraventil blev utæt, fik en svag returstrøm , således at kondensatmængden alt efter utæ thedens størrelse (og den var voksende 65