KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

og som tidligere nævnt fås calo- riemængden ved at regne et var- meindhold af 600 cal. pr. kg kon­ densat som værende udnyttet, hvilket medfører en både let og relativ god beregning af forbruget. Det vil straks ses, at installati­ onen for et dampanlæg i sin a l­ mindelige udformning er mere kompliceret, end tilfældet er for vandsystemet, og end ikke i sin særlige udformning uden reduk­ tion af damptrykket er anlægget helt simpelt. Et særligt system dan­ ner de anlæg, hvor man i ejendom­ mens radiatorer anvender damp, hvilket er meget almindeligt i ejen­ domme, som fik centralvarme om­ kring århundredskiftet. Såfremt man ikke vil ombygge disse anlæg til cirkulerende vand, må der i ejendommens varmecentral op­ sættes en såkaldt evaporator, som udtrykt med andre ord er en koge­ beholder, i hvilken man ved hjælp af dampen fra Varmeværkerne producerer damp af lavt tryk.

Evaporatoranlæg. I dette produceres ved hjælp a f den fra værket leverede damp sekundær damp a f lavt tryk f eks. til brug i æl­ dre anlæg med dampradiatorer.

Den sekundære damp strømmer ad ejendommens rørsystem til radiatorer og andre varmeflader for efter kondensation igen at løbe tilbage til kogebeholderen. Reguleringsmuligheden og økonomien kunne ønskes bedre, hvilket kan opnås i de såkaldte vacuumdampanlæg, hvoraf varmeværkerne har nogle større anlæg til­ sluttet. Til slut skal nævnes, at fjernvarme leveret i damp er egnet til at tilsluttes alle op­ varmningssystemer, medens levering i varmt vand naturligvis medfører visse begræns­ ninger, fordi vandtemperaturen normalt ligger nede på 70-100° C.