KøbenhavnsVarmeværker_1925-1950

sine første leveår adm inistrativt v ar direkte underlagt Overingeniøren for E lvæ rker­ nes konto r, der dengang havde til huse i de selv samme lokaler, hvor Varm evæ rkerne nu h ar sine egne kontorer, nemlig p å førstesalen i den gam le bygning i G othersgade 30, som ejes a f Københavns Belysningsvæsen. Varm evæ rkerne råd er dog kun over ca. halvdelen a f de daværende kontorlokaler, idet den anden halvdel, som hø rer til G othersgade 28, nu er ind rettet som tjenestebolig. Ideen til etablering a f fjernvarm e i K øbenhavn blev undfanget a f davæ rende over­ ingeniør for E lvæ rkerne C. Hentzen, som frem førte sagen for belysningsdirektør Johs. E. Børresen. D er blev derefter etableret et samarbejde mellem Belysningsvæsnet og stadsingeniør A. C. K arsten, således at de første anlæg blev projekteret og ud fø rt a f Stadsingeniørens - senere Stadsarkitektens - direk to rat i sam arbejde med Belysnings­ væsnet under ledelse a f civilingeniør Carl Bruun, senere overingeniør for Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor, medens overledelsen, det adm inistrative a r­ bejde og regnskabsføringen varetoges a f den daværende overingeniør for elværkerne, eand. polyt. C. Hentzen, med daværende m askininspektør E. Borch (senere overinge­ n iø r for Varmeværkerne) som nærmeste m edarbejder. Det var således denne afde­ lings personale, der, indtil Varmeværkerne i 1930 blev udskilt som særlig a fd e lin g - dengang som før nævnt k aldet Varm ecentralerne - udførte det adm inistrative arbejde. D ette arbejde var naturligt nok i den første tid a f så ringe omfang, at en enkelt k onto rassisten t kunne ordne hele den kontormæssige side a f adm inistrationen med nogle få tim ers ugentligt arbejde, medens det tekniske arbejde kunne overkommes a f nogle enkelte teknikere. D et kan i den forbindelse bemærkes, at der den første sæson kun var 6 kunder med 8 målere og kun en enkelt kapitalbevilling p å kr. 150.000 ligesom der kun produceredes varm e p å en enkelt varm ecentral, nemlig Gothersgade Værket. V irksomheden trivedes im idlertid godt, og der skal i denne forbindelse citeres føl­ gende fra Belysningsvæsnets årsberetning for 1926-27: »Varm ecentralen i Gothersgade E lektricitetsvæ rk h ar arbejdet tilfredsstillende i god forståelse med kunderne«, et løsen, som m an gennem 25 års drift stadig har søgt at virkeliggøre, I 1928 v ar Belysningsvæsnet selv begyndt at udarbejde og udføre ledningsanlæg­ gene ved egne folk med overingeniør C. Hentzen som chef og davæ rende m askinin­ sp ek tø r ved 'elværkerne E. Borch søm ledende tekniker. Den 1. april 1929 afgik overingeniør C. H entzen fra komm unens tjeneste og sam ­ tidig flyttedes konto rern e til adm inistrationsbygningen i Vognmagergade. Allerede 3 m åneder før, nemlig den 1. ja n u a r 1929 var dog Varmecentralernes tekniske perso ­ nale flyttet til adm inistrationsbygningen, hvor der m idlertidigt blev stillet lokaler til råd ighed i mellembygningen p å 1. sal, hvor nu spisesalen findes. F ra 1. april 1929 udskiltes derefter Varm ecentralerne h elt fra den adm inistrative tilknytning til Overingeniøren for Elvæ rkerne og etableredes som selvstændig afdeling inden for Belysningsvæsnet med daværende m askininspektør, civilingeniør E rh ard Borch som 9 4