DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

er gennemgået både i forelæsnings- og overhøringsform. Under­ visningen tilsigter at skærpe den studerendes forstand og give ham et solidt grundlag for forståelsen af en række vigtige fag i hans senere studium. Dette videnskabelige grundlag har unæg­ telig i de 50 år undergået en stærk udvikling, der afspejler sig i de 6 udgaver af Bjerrums lærebog. Et enkelt eksempel vil vise det. Odin T. Christensen berørte i sin lærebog i 1908 kun den elektrolytiske dissociation et par steder og med forsigtighed. Nu danner ionlæren den faste ramme om størstedelen af den uorga­ niske kemi. Dens anskuelser, der for en væsentlig del skyldes S. P. L. Sørensen, J. N. Brønsted og Niels Bj errum, behandles udførligt og kvantitativt, og der gives talrige eksempler på dens praktiske følger. I 1958 er det atomkærnernes omdannelser, der behandles kortfattet og forsigtigt. Med sin lærebog har Bj errum gjort en monumental indsats i kemiundervisningen, ikke alene her i landet, hvor den har været anvendt ved Farmaceutisk Højskole og er lagt til grund for et antal begynderbøger. Gennem en engelsk, en tysk og en russisk oversættelse har den fået betydning for den internationale ud­ vikling. Undervisningen i organisk kemi har siden 1915, da Odin T. Christensens noget gammeldags lærebog i faget blev afskaffet, været baseret på E. Biilmanns for medicinske studenter bereg­ nede lærebog. Et særligt præg har undervisningen dog her fået gennem fremhævelser, overspringelser og tilknytning til labora­ torieøvelser i organisk kemi, øvelser, som de medicinske studenter ikke har. Trods den rige udvikling i kemien, der har fundet sted, den større eksakthed, hvormed den nu doceres, og den foran nævnte beskedne forøgelse af timetallet, synes førsteårs-kemien ikke at være blevet synderlig sværere i de 50 år. Man lade sig ikke for­ virre af, at det trykte eksamensstof i uorganisk og almen kemi mellem 1908 og 1958 er forøget med godt 50 pct. Man skal huske, at Odin T. Christensen betegner sin lærebog som kortfattet og ikke egnet til selvstudium. Bjerrums fremstilling er anderledes fuldstændig og velegnet til selvstudium. Det er derfor kun natur­ ligt, at man i Bjerrums lærebog fra udgave til udgave sporer en 112