DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
skab, som benævnes pedologi. Denne videnskab doceres nu ved de fleste landbrugsuniversiteter uafhængigt af mineralogi og geo logi — som den dog stadig må bygge på — ud fra de grund betragtninger, som foran er skitseret. Faget er i de senere år ved mange udenlandske læreanstalter blevet delt i flere afsnit, såsom jordbundsfysik, -kemi og -mikrobiologi samt jordbundsdannelse (soil genesis), -klassificering og -kartering. Undervisningen inden for de forskellige afsnit varetages som regel af hver sin lærer. Denne opdeling har sikkert bidraget til pedologiens hastige udvikling, men det synes tvivlsomt, om en lignende uddifferen tiering kan gennemføres med fordel her ved Højskolen, hvor der i forvejen er „f a g t ræ n g s e lh v o r studietiden er forholdsvis kort, og hvor undervisningen er tilrettelagt med direkte praktiske for mål for øje. Afdelingens videnskabeligt uddannede personale er til daglig stærkt optaget af undervisningen i laboratoriet, hvor der i snart mange år har været kronisk pladsmangel. Forskningsarbejde med henblik på udvikling og videreføring af fagene er derfor kun ud ført lejlighedsvis og i begrænset omfang. Af emner, som siden 1931 har været genstand for eksperimentalundersøgelser ved afde lingen, og hvorom der foreligger trykte afhandlinger, kan nævnes: 1 . Glaselektroden og dens anvendelse til jordbundsundersøgel ser (P. Damsgaard Sørensen). — Disse undersøgelser kan betrag tes som en fortsættelse af arbejder, der tidligere er udført af afde lingens leder, og hvorved det påvistes, at E. Biilmanns kinhydron- elektrode var vel anvendelig til målinger vedrørende jordens reaktions- og kalktilstand. Denne målemetode, som hurtigt vandt indpas overalt, hvor sådanne undersøgelser foretages, er nu de fleste steder afløst af målinger med glaselektroden. 2. Kalkens omsætninger i jordbunden og kalktabet ved udvask ning under givne betingelser. — Det påvistes derved bl. a., at dette tab er ligefrem proportionalt med den tilførte kalkmængde, og at kalk og mergel derfor ikke bør tilføres jorden i større mængder end netop nødvendigt for at ophæve „kalktrangen", et synspunkt, som nu har vundet almindelig anerkendelse. 3. Kvælstoftab ved ammoniakfordampning efter gødskning med ajle. — Disse undersøgelser i forbindelse med tidligere arbejder 124
Made with FlippingBook