DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

FYSIOLOG ISK BOTAN IK U n d e r v i s n i n g e n i fysiologisk botanik, der omfatter fysiologisk planteanatomi og plantefysiologi, udgør et vigtigt led i Højsko­ lens uddannelse af kandidater, som i deres videre virke skal be­ skæftige sig med planteproduktion, det være sig i landbrug, have­ brug eller skovbrug. Planterne er levende væsener, og et ind­ gående kendskab til deres anatomiske opbygning, til livsproces- cernes forløb i plantecellerne, til næringsoptagelsen og forædlin­ gen af de optagne stoffer, til energiomsætningen og til vækst­ processer og udviklingsprocesser er en uomgængelig nødvendig­ hed, når det i mere praktisk betonede videnskaber gælder om at tolke sammenhængen mellem dyrkningsbetingelser og plantepro­ duktionens størrelse. Disse tanker blev gjort gældende, da under­ visningen i plantefysiologiske emner indførtes ved Højskolen i 1890, og gyldigheden er endnu større i dag, hvor tørstofmængden er trådt i baggrunden som den vigtigste værdimåler for produk­ tionen, og man i langt højere grad end før lægger vægt på pro­ duktionens kvalitet i kemisk, specielt organisk kemisk, og anden henseende. Indretningen af den fysiologisk botaniske undervisning, der dengang også omfattede mikrobiologi, blev i 1890 lagt i hænderne på den senere så vidtberømte plantefysiolog og arvelighedsforsker Wilhelm Johannsen. Denne tog straks initiativet til oprettelsen af et laboratorium, hvor de studerende kunne supplere forelæsnings­ stoffet med egne erfaringer ved mikroskopiske undersøgelser og fysiologiske øvelser, og hvor læreren og eventuelle assistenter kunne drive forskning indenfor fagområdet. Laboratoriet, der havde til huse i Højskolens hovedbygning i yderst beskedne loka­ liteter til venstre for portens vestibule, stod færdigt i 1894. Først så sent som i 1903 udnævntes Johannsen til fysiologisk botanisk professor ved Højskolen. Få år efter, i 1905, flyttede han til Kø­ benhavns Universitet, hvor han fik overdraget professoratet i plantefysiologi, der var blevet ledigt ved Rasmus Pedersens død. I 1908, hvor den foreliggende korte beretning skal tage sin begyndelse, havde professor, dr. phil. Frederik Weis haft ledel­ 135