DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

professor, 3 videnskabelige medarbejdere (amanuenser og assi­ stenter) samt 1 teknisk assistent. Det på laboratoriet udførte forskningsarbejde har gennem årene været koncentreret om bakteriernes cytologi og formerings- forhold, antibiotiske mikroorganismer, jordbundens mikroflora, fritlevende kvælstofbindende bakterier samt den mikrobielle kvæl- stofbinding i vandløb, indsøer og skovj order. Erik ] . Petersen.

A RV EL IGH ED SLÆ R E S om o b l i g a t o r i s k f a g ved Højskolen er arvelighedslæren af for­ holdsvis ny dato. Dette hænger dels sammen med, at faget som sådant i sin nuværende udformning kun har en 50—60-årig histo­ rie, og dels med, at der først ved Højskolens eneste større udvidelse siden århundredskiftet, i 1919—20, skabtes mulighed for oprettel­ sen af et professorat i arvelighedslære. Forud for dette tidspunkt havde der dog været drevet såvel forskning som undervisning i faget. Wilhelm Johannsens berømte undersøgelser over „Arvelighed i Samfund og i rene L inier“ blev udført i 1890’erne under hans virke som lærer i plantefysiologi ved Højskolen, og i årene fra 1910 til 1920 afholdt F. Kølpin Ravn foruden sin ordinære undervisning i plantepatologi også forelæs­ ninger i arvelighedslære. Allerede ved de forudgående overvejelser var man opmærksom på betydningen af, at der under den nye lærestol i arvelighedslære ved Højskolen, den første i Danmark, skulle kunne drives både undervisning og forskning. Der blev derfor ikke blot indrettet et laboratorium i København, men også som et særskilt efori en for­ søgsvirksomhed i Lyngby, idet der ikke var plads til en sådan på forsøgsmarken i København. 10 145