DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

muligheder. Det er ikke her stedet til at gå nærmere ind på mang­ lerne, men det skal blot påpeges, at de skete udvidelser af arbejds­ værelserne delvis er foregået på bekostning af museumslokalerne, som lider under en udpræget pladsmangel. Det kan også forudses, at der i fremtiden må skaffes betydelig mere plads til den an­ vendte zoologi. Videnskabeligt arbejde. I Boas’ tid var hans egen videnskabe­ lige produktion helt dominerende. Hans hovedinteresse var den sammenlignende morfologi og fylogenien; han har på disse om­ råder publiceret et stort antal afhandlinger såvel vedr. hvirveldyr (især pattedyr og fugle) som andre dyregrupper (navnlig krebs­ dyr). Det vil føre for vidt at gå nærmere ind herpå, men nogle enkelte skrifter skal nævnes. Af særlig monumental art er det af Boas og Simon Paulli forfattede værk „The Elephant’s H ead “ i folio med pragtfulde farvetavler af G. Gordts og fru B. Strubberg (vol. 1—2, 1908—1925); endvidere et foliobind om pattedyrenes ydre øre og ørebrusk (1912), og fra årene efter hans afgang nogle store afhandlinger om fuglenes hvirvelsøjle og bækken. Endvidere bør hans „Lærebog i Zoologien“ nævnes, et værk, som udmærkede sig ved samme pædagogiske klarhed og evne til skematisering, som prægede hans forelæsninger. Det fik en usædvanlig succes med 6 danske og 10 tyske udgaver foruden en engelsk og en polsk. Boas har også g jort en betydningsfuld indsats indenfor den anvendte zoologi, især forstzoologien. Foruden et betydeligt antal større og mindre afhandlinger i danske tidsskrifter udgav han i 1923 anden udgave af sin „Dansk Forstzoologi“, som ved sit per­ sonlige erfaringsgrundlag og sine talrige smukke originalfigurer indtager en enestående plads i den forstzoologiske litteratur. Herudover kan nævnes hans meget aktive indsats for kampen mod oksebremseplagen, som resulterede i oksebremseloven af 1923 (revideret 1931), der efterhånden medførte, at dette skadedyr så godt som er forsvundet i størstedelen af landet. Efter Boas’ afgang i 1927 har afdelingens videnskabelige virk­ somhed for en stor del fulgt andre linier. Hans efterfølger har overvejende arbejdet med insekter, den dyregruppe, der spiller den største rolle som skadedyr, og som derfor overalt i verden er genstand for intensiv forskning. Arbejderne har i øvrigt været 160