DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ningslæren yderligere indskrænket, medens særlig pris- og om­ kostningslæren kommer til at spille en større rolle. Efter Himmelstrups pludselige død den 31. marts 1954 aflystes forelæsningerne. I efterårssemestret overtog docent ved Danmarks tekniske Højskole Sv. Røgind midlertidigt undervisningen og førte de studerende op til eksamen. Efter en professorkonkurrence overtog dr. polit. N. Lindberg lærervirksomheden i forårssemestret 1955. Det blev nødvendigt at skifte lærebog igen, idet professor Winding Pedersen ikke mere ønskede sin bog optrykt. Som lærebog benyttes nu Nyboe Ander­ sen, Fog og Windings „Nationaløkonomi". En fortsat vægtforskydning har ført teorierne om makrofæno- menernes ændringer, særlig ændringerne i nationalindtægt, pris­ niveau, produktion og beskæftigelse, mere i forgrunden end før og yderligere indskrænket den tid, der benyttes til at gennemgå beskrivende stof, særlig skatter, pengevæsen, sociallovgivning og befolkningsforhold. Denne nye orientering i undervisningen er ikke udtryk for, at man overlegent vender ryggen til tidligere synspunkter. Nyorien­ teringen skyldes, at næsten alle nationaløkonomiske underdiscipli­ ner er svulmet stærkt op og har fremtvunget et valg, når under­ visningen skal tilendebringes på to semestre. Skattelovgivningen og sociallovgivningen har gennemgået en meget stærk udvikling i de forgangne 50 år; en nødtørftig fremstilling måtte i dag be­ slaglægge mere end den dobbelte tid. I 1920’erne og 30’erne udvik­ ledes pris- og omkostningslæren stærkt, og i slutningen af 1930’erne og frem til i dag bliver makroøkonomien genstand for stærkt for­ øget forskning. Vor viden forøges og teoriernes tal med den. Et valg bliver nødvendigt, hvis undervisningen ikke skal svulme op, og har måttet falde ud til fordel for de mest centrale emner. Foranstående omhandler det almindelige kursus for begyndere i faget samfundsøkonomi. Indtil 1955 blev de studerende, der søgte videregående uddannelse i faget, henvist til at følge under­ visningen på Universitetet. Da Højskolen i 1955 ændrede docen­ turet i samfundsøkonomi til et professorat, henlagdes den videre­ gående undervisning til Højskolens eget domæne. N. Lindberg. 165

Made with