DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

snart færdigt lærte moderen ham, og han blev da sidenhen efter Yngvar Hauges mening en af de mest fremragende tegnere, Norge har haft, idet Linstow efter unionsbruddet blev norsk. Tegneundervisningen har da også en stor pædagogisk betyd­ ning, som man tidligere lagde større vægt på, end man gør i dag. Det at gennemtænke en sag og rent visuelt fatte det endelige mål kan bruges og virke befrugtende ved løsningen af talløse praktiske, tekniske, kunstneriske og videnskabelige opgaver. Det at arbejde på en tegning, som ikke skal være færdig i dag, ikke i morgen og ikke om en måned, men som i hvert af sine led skal have det ende­ lige produkts kvalitet, kræver et vist mål af dygtighed, omtanke, nøjagtighed og fantasi, hvis resultatet skal blive tilfredsstillende. Disse færdigheder kan en god og forsvarlig tegneundervisning i høj grad bibringe sine lærlinge. Mange gange når man frem til den rigtige afgørelse i en sag ved for sit indre blik eller på en teg­ ning at overskue sagens enkelte bestanddele og vej ederes betydning for løsningen op mod hinanden. Det, der kan siges om tegning ex cathedra, er snart sagt, og det videnskabelige grundlag må siges at være udeksperimenteret på Euklids og reformationsgeometriens tid. Men selve tegneopgaven er hver gang lige frisk — lige svær. Det er ikke svært at tegne en streg, men det er meget svært at tegne netop den streg, det skal være, og det er svært at forme netop det bogstav, der i forbindelse med andre svære bogstaver skal udgøre det kunstneriske hele, vi kalder skrift, og som er en del af vor kulturarv. Der må megen øvelse til, og der må skabes ro og åndelig balance. Udøveren må med et moderne udtryk „afspændes“ for at kunne koncentrere sig så fuldtud om opgaven, at resultatet kan blive godt. Tegneunder­ visning må derfor blive et meget personligt anliggende mellem læreren og eleven, tilliden må oprettes. Hertil kommer for det stereometriske stof, at evnen til at „se i rummet“ skal udvikles, en evne, som desværre ikke er alle beskåret. Først og fremmest gælder det om at stille eleven i det rette forhold til det rent manuelle og til nøjagtighedskravet og give ham den følsomhed i hånden og sikkerhed i øjet, der skal til for at kunne tegne rigtigt og smukt. Her ved Højskolen må vi se bort fra særlige evner og anlæg hos de studerende, og vi må gå så meget i dybden, som bredden til- 169