DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

K IRU RG I M e d e n s p e r i o d e n 1858—1908 såvel indenfor human- som veteri­ nærkirurgien prægedes revolutionært af opdagelserne på bakte­ riologiens område, kan det følgende halve århundrede ikke siges at have ændret arbejdsforholdene indenfor veterinærkirurgien i tilsvarende grad. Opdagelsen af de forskellige antibiotica og deres fabriksmæssige fremstilling og kemoterapien har forøget vore muligheder for med held at gennemføre operationer, hvis udfald tidligere betragtedes som tvivlsomt, og vore stærkt forøgede fysio­ logiske og patofysiologiske kundskaber har skabt bedre muligheder for en effektiv behandling af patienterne før og efter operationen og for bedre anæstesimetoder, men de største landvindinger i perioden er dog sket på området: intern medicin og præventiv medicin. Røntgenstrålernes udnyttelse er blevet mere effektiv, efterhånden som apparaterne er blevet mere ydedygtige, men deres anvendelse er dog stadig kun et hjælpemiddel i diagnostik­ ken, ikke mindst da de praktiserende dyrlæger kun i ringe grad er i stand til at anskaffe røntgenapparater. Røntgenterapien har kun i begrænset omfang fundet anvendelse i den veterinære klinik, da den kræver virkelig indsigt for uden skade og med held at kunne anvendes, og da vore patienter — i alt fald for de store husdyrs vedkommende — overvejende er økonomiske objekter, således at kuromkostningerne, heri medregnet den tid, der medgår til kuren, ofte spiller en afgørende rolle. Højskolens kirurgiske Klinik har selvfølgelig også været under­ kastet forvandlingens lov i det forløbne halve århundrede, und­ tagen på ét punkt. Ved de forskellige veterinærhøjskoler og vete­ rinærmedicinske fakulteter har man tidligere, ligesom her, kom­ bineret ledelsen af en klinik for mindre husdyr med undervisnin­ gen i f. eks. farmakologi, men medens man nu har forladt dette system i udlandet og delt klinikkerne efter disciplinerne kirurgi og intern medicin, har den her nylig skete ændring i ledelsen af „hundeklinikken“ kun medført, at lærerne i kirurgi og intern medicin ikke i fremtiden skal forelæse de mindre dyrs sygdomme, som de hidtil har gjort det, men til gengæld skal lederen af Kli­ 196