DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

nikken for mindre Husdyr bestride begge discipliner. Vi har altså bibeholdt en deling efter dyreart og ikke fået en deling efter disci­ plinerne, men måske vil det kommende halve århundrede bringe en ændring i dette forhold. Undervisningsmæssigt set er ændrin­ gerne ikke store. Kirurgien forelæses stadig i 5 semestre på studiets 3. del. Da denne eksamens 1. afd. afholdes efter 1 års forløb, kunne deltagernes antal fra denne del af holdet uden skade for studen­ terne godt være større, end tilfældet er. Timetallet er på grund af alle discipliners og ikke mindst de hygiejniske fags vækst blevet formindsket fra henholdsvis 4 og 3 timer ugentlig i hvert semester til 3 og 3 timer, ligesom afgivelsen af stoffet, der specielt vedrører hundens kirurgi, har medført en mindre reduktion. Virkningen af dette formindskede timetal er elimineret ved en mere kursorisk gennemgang af visse afsnit, hvad der er fuldt tilladeligt, da der nu foreligger en dansk lærebog i hele stoffet. Den kliniske under­ visning hæmmes i nogen grad af det meget store antal studenter, og det må betragtes som et minus, at den fra gammel tid hævd­ vundne volontørtjeneste, der gik under navnet assistenttjeneste, er blevet afskaffet, et minus, der næppe opvejes ved, at kliniker­ tjenesten er blevet obligatorisk med ca. 6 mdr.s tjeneste i hver af de 3 stationære klinikker, inden vedkommende kan indstille sig til eksamens 3. del B. Medens antallet af kirurgiske patienter i finansåret 1908—09 beløb sig til 350, hvoraf 16 stk. kvæg, var tallene for året 1956—57 418 patienter, hvoraf 169 heste, 142 køer og 107 svin, tal, som tydeligt viser hestebestandens reduktion og de ændrede praksis­ forhold for dyrlægerne. Da hestenes antal er så stærkt reduceret, og da de heste, der kommer til behandling på klinikken, væsentlig er de såkaldte luksusheste: fuldblod, travere og rideheste og kun i meget begrænset omfang arbejds- og landbrugsheste, ville forhol­ dene undervisningsmæssigt være katastrofale, hvis ikke klinikkens bevilling var blevet forøget så væsentligt, at vi er i stand til at behandle kvæg og svin gratis og endog indenfor visse rammer betale dyrenes transport til og fra klinikken, men dog således, at vi ikke behandler kostbare avlsdyr gratis. Takket være disse bevil­ linger og de praktiserende dyrlægers interesse for klinikkens arbejde får vi ikke sjældent interessante patienter til undersøgelse 197