DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

og, mens den fungerede, været til megen nytte, er sikkert. Listen over de 62 kandidater, som indtil 1922 har gennemgået det land­ økonomiske fortsættelseskursus, omfatter en række af dansk jo rd ­ brugsvidenskabs betydeligste personligheder, bl. a. E. Lindhard, H. N. Frandsen, Harald R. Christensen, J. Overgaard, Anton Pedersen, K. A. Bondorff og Karsten Iversen, mænd, hvis virk­ somhed har ligget såvel på undervisningens som på forsøgs- og forskningsvæsenets områder og dér sat dybe og varige spor. Specialkursus er, som sagt, beregnet for de af Højskolens kan­ didater, der søger videregående videnskabelig uddannelse. For at blive optaget på disse kursus kræves eksamen bestået med første karakter, for landbrugs-, havebrugs- og mejeribrugskandidater tillige matematisk studentereksamen eller realeksamen suppleret med en adgangseksamen. Et specialkursus strækker sig over mindst 4 semestre. Det omfatter et hovedfag samt mindst to bifag. Studie­ planen tilrettelægges ved forhandling mellem kandidaten og de pågældende lærere og skal godkendes af Højskolens undervis- ningsråd. Først med indførelse af denne ordning blev der i Dan­ mark skabt betingelser for en virkelig tilfredsstillende teoretisk­ videnskabelig uddannelse indenfor jordbrugsfagene, en uddan­ nelse, der står på højde med den tilsvarende ved de udenlandske landbrugsuniversiteter. Ordningen har nu fungeret i godt 35 år, og noget over 100 kan­ didater — hvoraf langt de fleste landbrugskandidater — har i dette tidsrum aflagt eksamen efter specialkursus. Samtidig er antallet af elever på fortsættelseskursus svundet stærkt ind, således at denne undervisningsform nu reelt er afskaffet. Flertallet af dis­ se „landbrugsmagistre“ har fundet beskæftigelse ved undervis­ ning, forsøgsarbejde eller forskning og har dér gjort fortrinlig fyldest. Adskillige af dem beklæder i dag lærerstillinger ved H ø j­ skolen. Ovenstående uofficielle betegnelse for disse kandidater, der længe har været benyttet af praktiske grunde, erstattes nu, som rimeligt er, med den officielle titel licentiatus agronomiae samtidig med, at der indføres enkelte mindre ændringer i eksamensplanen. Det er foreløbig usikkert, om landets fremtidige behov for jo rd ­ brugsteoretikere vil kunne dækkes med den nuværende ordning, som i flere henseender ikke er ideel. Det er således en decideret 37

Made with