DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Højskolen og jordbruget i Danmark Planteproduktionen. Hvis vi antager med Holberg, at „et Lands Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jordens D rift“, kan Danmark med rette kaldes en velfærdsstat. Driften og udnyttelsen af vor vigtigste råstofkilde agerjorden er i løbet af de sidste hundrede år blevet udvidet og forbedret i en sådan grad, at dansk jordbrug nu regnes blandt de bedste i verden. Denne udvikling står i nøje forbindelse med Højskolens virksomhed indenfor det samme tids­ rum og ville uden denne have været utænkelig. Det kan derfor siges uden overdrivelse, at Højskolen har opfyldt det formål for dens arbejde, der hentydes til i betænkningen af 1855, at meddele de studerende en undervisning, „hvorved de paa virksom og om­ fattende Maade ville blive satte i Stand til at hæve Agerbruget i vort Fædreland til et højere T r in “. Udviklingens omfang illustreres på anskuelig måde gennem høststatistikken. Den fortæller, at Danmarks årlige høstudbytte nu er på ca. 140 mill. såkaldte afgrødeenheder, og ved en afgrøde­ enhed forstås vedtægtsmæssigt 100 kg korn eller den mængde af anden afgrøde, der har samme værdi som foder for husdyr. Dette er godt og vel dobbelt så meget som i 1915 og ca. 4 gange så meget som i 1875, det første år, hvorfra der haves en nogenlunde pålide­ lig høststatistik. Kornprisen er for tiden ca. 40 kr. pr. 100 kg, og „kornværdien“ af vort samlede høstudbytte skulle således svare til 40 X 140 = 5600 mill. kr. årligt. Selv om noget over halvdelen af den samlede høst består af „grovfoder“, d. v. s. roer og græs, hvis udnyttelses- værdi er lavere end kornets, giver tallene et overbevisende indtryk af planteproduktionens stigning gennem årene og denne stignings betydning for landets økonomi. Denne i sin art ret enestående udvikling har forskellige årsager og er runden af forskellige kilder, hvoraf de fleste har haft deres udspring på Højskolen. Danmarks landbrugsareal, som nu udgør noget over 3 mill. ha, er blevet forøget ved opdyrkning af hede, ved dræning og kultive­ ring af mose- og kærarealer, ved inddæmning og udtørring af hav- og søbund m. m., og der er alene derved indvundet over Vz mill. 44