DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ha nyt land til dyrkning. Samtidig dermed er ca. 150.000 ha hede blevet tilplantet, hvorved Danmarks skovareal er blevet forøget med ca. 100 pct. Vore lyngheder, som i 1850 dækkede ca. 750.000 ha dengang værdiløs jord, er nu næsten helt indragne i skov- og landbrugsproduktionen, og man har fundet anledning til at frede det meste af resten og lade den henligge i „naturtilstand“ som en art nationalpark til minde for eftertiden om et stort, brydsomt og i bedste forstand patriotisk arbejde. Hedens erobring til skov og agerland indledtes med oprettelse af Det danske Hedeselskab i 1866, som under E. M. Dalgas’ ofte citerede motto: „Hvad udad tabtes, skal indad vindes“ har projek­ teret og gennemført „landvindingsarbejder“ i stort omfang ikke blot med henblik på hedens nyttiggørelse, men også på kultivering af mose- og engarealer. Blandt hede-skovbrugets pionerer må nævnes skovrider, senere professor ved Højskolen Johs. Helms og tilsvarende for hedens opdyrkning Højskolens professor i plantefysiologi Fr. Weis, der for ca. 30 år siden gennemførte omfattende „Studier over danske H edejorder“. Disse studier har i forening med overførster P. E. Mullers tidligere udførte banebrydende arbejder over muld- og mordannelse i hede- og skovjord kastet lys over hededyrkningens mange problemer. Teorierne, de indeholder, er afprøvet i praksis af landbrugskandidat, godsejer, dr. med. K. A. Hasselbalch og har derved bidraget til hededyrkningens for vort land så gunstige resultater. Jævnsides med indvindingen af nyt land er store arealer i Dan­ mark, som har været dyrket fra de ældste tider, blevet „grundfor- bedret“ ved dræning, kalkning og mergling, hvorved deres pro­ duktionsevne er steget stærkt. De drænede områder udgør nu hen­ ved 30 pct. af hele vort dyrkede areal, og inden for disse områder, som tidligere havde ringe værdi til dyrkning, findes nu jord af højeste bonitet. Jordens kalkning og mergling, der stedvis gav fortrinlige resul­ tater og andre steder viste sig virkningsløs eller endog skadelig, blev fra første færd gennemført så at sige på må og få. Senere er problemet „agerjordens kalktrang“ blevet indgående undersøgt her i landet af landbrugskandidat Hara ld R. Christensen, der på 45