DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Fortrinlige resultater af denne udnyttelse er nået her til lands på kornforædlingens område af H. A. B. Vestergaard. Hans til­ trækning af nye kornsorter, deriblandt de rigt ydende bygsorter Kenia og Maja, blev hurtigt kendt og vandt påskønnelse i alle byg- dyrkende lande. Højskolen gav denne påskønnelse synligt udtryk ved i 1942 at udnævne Vestergaard til æresdoktor. Bekæmpelsen af plantesygdomme har ligeledes spillet en be­ tydelig rolle for det sidste århundredes store fremskridt i plante­ dyrkningen. Mange plantesygdomme er smitsomme og kan antage karakter af epidemier med ødelæggende virkning. Foranstaltnin­ ger til deres bekæmpelse og til forebyggelse af smittespredning er derfor stedse nødvendige og er for nogle sygdommes vedkom­ mende endda — og med god grund — påbudt ved lov. Læren om plantesygdommes opståen, deres forebyggelse og helbredelse (plantepatologien) har i Danmark haft sin oprindelse på Højskolen. Botanikeren Emil Rostrup var den første lærer i dette fag og tillige landbrugsministeriets konsulent i plantesyg­ domme fra 1884 til sin død i 1907. Hans assistent og senere efterfølger i begge stillinger, dr. phil. F. Kølpin Ravn, forstod på udmærket måde at gøre resultaterne af sine egne og andres undersøgelser let forståelige for lægman­ den og at føre dem ud i vide kredse, så de blev til uvurderlig nytte for jordbruget. Ravn stillede i 1899, mens han endnu var assistent, forslag om, at staten skulle oprette et „agrikulturbakteriologisk og plantepatologisk laboratorium", der ikke skulle knyttes direkte til undervisningen på Højskolen, men indgå som fast led i statens forsøgsvirksomhed. Dette forslag var begyndelsen til oprettelse af de to foran om­ talte institutioner Statens Planteavlslaboratorium og Statens plan­ tepatologiske Forsøg. Den sidstes opgave skulle være at udforske plantesygdommenes natur og angive midler til deres bekæmpelse samt til enhver tid at være rådgiver og vejleder for jordbruget på plantesygdommenes område. Forsøgene blev oprettet og indtil 1919 forestået af Kølpin Ravn, som på dette tidspunkt afgav ledel­ sen med den motivering, at undervisningen i denne vigtige disci­ plin ville lægge beslag på hele hans arbejdskraft. 48

Made with