DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

A M B U L A T O R I S K K L I N I K S V E N T E V Æ R E L S E giver sig udslag, er på dens ambulatorium og klinik for mindre husdyr, populært kaldet hundeklinikken. Her tales aldrig om ydelse, fedtprocenter eller foderenheder, og her omfatter de pårø­ rende patienternes ve og vel med en omhu, som næppe overgås på hospitaler, hvor mennesker bliver behandlet. Den eneste iøjne­ faldende forskel er, at dyrepatienten aflives — på medicinsk eller social indikation — hvis tilfældet i enhver henseende findes håb­ løst. Alle, som til daglig færdes på Højskolens enemærker, kender det tragiske syn af hunden, der sammen med en utrøstelig ejer er på vej henimod anatomibygningen til døren, hvor der på en porce- lænsplade står skrevet: „Aflivning af hunde og katte. Behag at ringe“. Bag denne dør udspilles sidste akt af tragedien. Dens offer, repræsentant for den dyreart, der først af alle tillidsfuldt sluttede sig til homo sapiens, yder ham her en sidste tribut ved at lade sig dissekere og dermed, om muligt, berige hans viden. 66