DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

HØ JSKOLENS LEDELSE K o m m is s io n s b e t æ n k n in g e n af 27. juli 1855 fremhæver, at grund­ trækkene i Højskolens ledelse bør være simpelhed, ligelighed og kraft, og at en hovedbetingelse herfor må være, at bestyrelses- personalet gøres så lidet talrigt som muligt, samt at det får lejlig­ hed til at bevæge sig med den størst mulige frihed indenfor de lovmæssige grænser. Dette hovedsynspunkt er fastholdt gennem årene. Højskolens administrative ledelse har altid været præget af stor enkelhed, og den har haft den frihed, som for en højere læreanstalt er livsbetingende. I alle sager, der ikke kræver ministeriets afgørelse, er direktøren den administrative autoritet ved Højskolen, og da han tillige er født formand for undervisningsrådet, hvorunder Højskolens un­ dervisning og videnskabelige virksomhed sorterer, bliver han i egentlig forstand den ansvarlige leder. I perioden indtil 1916 hentedes Højskolens direktører udefra, og de var alle fremtrædende og indflydelsesrige mænd: C. E. Fen­ ger, E. Rosenørn, C. A. F. Thomsen og F. Friis. Højskolens fest­ skrift af 1908 indeholder en fyldig omtale af hver enkelt, og her skal derfor kun nævnes dem, der fulgte efter. Som svar på en henvendelse fra undervisningsrådet udtalte landbrugsministeriet i skrivelse af 10. januar 1914, at det som regel ville give Højskolens undervisningsråd lejlighed til at fremsætte en udtalelse om, hvilke mænd rådet måtte finde egnede til direk­ tørstillingen. Med denne noget vage bemyndigelse henvendte undervisningsrådet sig i 1916, da hofjægermester Friis afsluttede sin lange direktørperiode, til landbrugsministeriet med anmodning om, at professor H. O. G. Ellinger måtte blive udnævnt til direktør for Højskolen. Denne anmodning blev imødekommet, således at direktøren fremtidig ville blive beskikket for et tidsrum af 5 år. H. O. G. Ellingers direktørperiode (1916—28) var præget af hans faste ledelse, hans store idérigdom og levende initiativ. Situa­ tionen var krævende. Højskolens pladsforhold og dens undervis­ nings- og forskningsmæssige betingelser var så lidet tidssvarende, at en stor udvidelse var nødvendig. Den blev påbegyndt ifølge lov 73