DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Ved flere lejligheder er der da også af lærerne i landbrugets plantekultur og jorddyrkning fremsat ønsker om nye markarealer til erstatning for det, der er bortsolgt eller taget i brug af andre af Højskolens afdelinger. Dels er nemlig de nuværende arealer alt for små, og dels er marken blevet i den grad indeklemt mellem byens høje bygninger, at den ikke længere kan svare til sit formål. Når det nu påtænkes at give Højskolen bygningsmæssige udvidelser, så man kan få fornøden plads til det nuværende antal studerende, som for­ længst har sprængt rammerne, og tillige stå rustet til at tage det forøgede antal studerende, som ventes, så må en del af udvidelserne nødvendigvis ske i form af nybygninger på den nuværende undervisningsmark. Undervisningen i landbrugets plantekultur og jorddyrkning kan imidlertid ikke drives, uden at man har passende arealer til rådighed for undervisnings- og forskningsarbejder. Hertil kommer, at der har vist sig trang til en plads, hvor specielle undersøgelser f. eks. vedrørende planteforædling, planternes sygdomsresistens o. m. a. kan foregå. Undersøgelser af denne art er kun i meget ringe omfang taget op andre steder i landet og må siges at høre natur­ ligt hjemme på Høj skolen. “ Der peges i betænkningen på, at foruden afdelingerne for plantekultur og jorddyrkning vil også andre afdelinger have be­ hov for såvel arealer som materiale fra markerne. Derfor anses det for aldeles nødvendigt, at Højskolen erhverver et landbrug i Kø­ benhavns nærhed, og at der her indrettes såvel landbrugsbygnin­ ger som laboratorier. I overensstemmelse med udvalgets indstilling erhvervedes i 1946 ejendommen „Albertslund" ved Vridsløselille med bygninger og et areal på henved 60 ha. Denne gårds flade og ensartede jorder var særdeles velegnede til Højskolens formål. Det viste sig imid­ lertid efter få års forløb, og inden man havde fået projekteret de nødvendige bygninger til gården, at det ikke ville være muligt at beholde den som forsøgsgård i det lange løb, idet de myndig­ heder, der beskæftiger sig med Københavnsegnens bebyggelse og trafikforhold, anså det for nødvendigt, at ejendommens arealer blev inddraget til byggegrunde. Højskolen måtte derfor se sig om efter en anden landbrugsejendom, og i 1952 erhvervedes da den 59 ha store ejendom „Højbakkegård“ i Klovtofte, i nærheden af Tåstrup. Allerede før dette køb påbegyndte man forberedelserne til byg­ geriet på forsøgsmarken ved Bulowsvej, idet ministeriet i 1945

81

6

Made with