KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

97 vilde være fritaget for al videre Del i Sagen. Denne behandledes efter den sædvanlige Forretningsgang, der balloteredes og det vedtoges at fremme den. Det varede længe inden nogen Besvarelse kom, den første forelaa 3 Maj 1827 og først da nedsatte man en Bedømmelseskomité, bestaaende af Professorerne Saxtorph, Jacobson og Reinhardt. Man havde øjensynlig kun haft ringe Tillid til at Medlemmerne skulde have taget fat og havde derfor ventet, ijioget imod sædvanlig Brug. Der indkom senere endnu en Besvarelse, og 22. Juni 1828 var Komitéens Betænkning færdig (81), saa at man i August kunde begynde Forhandlingerne om Præmiens Uddeling. Af Besvarelserne gik den ene ud paa Forhaand, da Forfatteren var bleven ked af at vente og havde ladet sin Artikel trykke i Meckels Arkiv (82). Den anden blev befundet skreven med Grundighed og Skarpsind, men kunde alligevel ikke anses for fyldestgørende. Komitéen foreslog derfor, at udsætte Prisspørgsmaalet endnu en Gang og at sende Hegewisch Beretning om hvad der var sket (83), for at erfare hans nærmere Ønsker. Denne gik beredvillig ind paa Forslaget og forøgede endda Præmien med 5 Dukater (84), hvorefter man optog ham som ordentligt Medlem 13. November 1828. Hegewisch maa have ment, at Udsættelse af Prisspørgsmaal var en Maade at fremme Medicinen paa, for da han takkede for sin Udnævnelse sendte han, tilligemed en Afhandling om Croup, 24 Eks­ emplarer af Preisfrage iiber die Perfektibilitåt der Medicin og senere forsøgte han endnu en Gang at interessere det medicinske Selskab for et Prisspørgs­ maal om Brændte Skaders Behandling (85); men da vedtog man rigtigtnok, at Herholdt privat skulde meddele Hegewisch Selskabets Mening »at det for Tiden ikke fandt det passende at indlade sig derpaa.« Man havde jo ogsaa Erfaring for, at det var vanskeligt at faa nogen til at besvare Spørgsmaalene. Endelig i Mødet 7. April 1831 var man naaet saa vidt, at man kunde oplæse den i Oktober forrige Aar indleverede Besvarelse af Spørgsmaalet om Hudens Absorption, og den viste sig kun at indeholde velbekendte Ting. Afhandlingen og den forseglede Seddel med Forfatternavnet deponeredes i Arkivet og Hegewisch fik sin for Dukaterne udstedte Obligation tilbagesendt (86). Var Forholdet til Udlandet godt, saa stod det ikke saa vel til med Foreningens indre Liv. Der skete nemlig intetsomhelst af Betydning og man syntes at være kommet ind i et Dødvande, maaske var Nedgangstiden allerede begyndt. Klagerne over Uefterrettelighed med Foredragene, over Ulysten til at give Møde, lød som før, og rent galt blev det, da man begyndte at kræve Mulkterne ind hos de Medlemmer, der var Naturforskere og ikke Læger. Hvorledes det gik til ser man af følgende Brev (87), i hvilket Udhævelserne er Brevskriverens: I Anledning af Circulairet angaaende Muleterne til det medicinske Selskab, finder jeg det passende at tilskrive Dem følgende, Hr. Doctor! Da jeg havde skrevet den Anmærkning, som De vil finde paa hiint 7 )