KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

98 Circulaire, fremdrog den Person, der gaar som Selskabets Bud, et Papiir, hvoraf sees, at jeg forhen har paategnet Communicationen angaaende Bestemmelsen om Muleterne. At indlade mig i Forklaring om denne Sag med Selskabets Bud stod mig ikke an, saa meget mindre som hiin Person indbød dertil paa en noget uartig Maade, og i det hele forekom mig at være mod god Skik, at slige Sager behandles saaledes at Uvedkommende ligefrem kunne faa Kundskab derom. Dem, Hr. Doctor, som Selskabets Secretaire har jeg herved den Ære at tilsende m in Mulct. — Var det ældre Circulaire, fra et foregaaende Aar, blevet mig foreviist førend det senere og ei omvendt, havde jeg naturligviis ei giort den omtalte Anmodning. Sagen vilde i det hele, ved en anden Fremgangsmaade, have været lettere afgjort. — Ved samme Lejlighed giver jeg mig den Frihed, at tilmelde, at mine Forretninger ei tillade mig at bivaane Selskabets Møder indtil Udgangen af Marts Maaned næste Aar. Jeg beder Dem, Hr. Doctor, behageligt meddele Selskabet nærværende Skrivelse. 12. Oktober 1827. Ærbødigst W. Zeise. Senere meddelte Zeise, at han heller ikke kunde give Møde i næste Sæson (88). Samtidig traadte ogsaa de to Botanikere J. P. Schouw og W . Hor- nemann ud, de havde ogsaa følt sig stødt ved Mulkternes maaske noget haard- hændede Inddrivning (89). Tonen bliver da ogsaa efterhaanden blidere, lidt efter lidt endogsaa spøgefuld. Hoppe skriver saaledes 27. November 1828: »For ikke at blive to Marks Mand i Aften, maa jeg bede mig undskylde i det medicinske Selskab.« Mulkten var altsaa to Mark, men Betegnelsen hed egent­ lig Tremarksmand og brugtes som Straf for Æresfornærmelser; den medførte fuldstændig Æreløshed og ophævedes 1842 i Norge, men først i 1866 i Danmark. Acta voldte de sædvanlige Vanskeligheder. I 1829 var man naaet til Bind VII. De ordinære Medlemmer fik Eksemplarer paa Skrivepapir og saadanne uddeltes ogsaa til Æresmedlemmerne og de korresponderende, der havde bidraget. Desuden fik de amerikanske Læger og Prof. Eckstrøm Bindet som Tak for mange Boggaver, og Barclay, Møller og Gartner ogsaa fordi de jævnligt havde indsendt Afhandlinger. Det var næsten som en Flidspræmie. Præses afleverede Eksemplaret til Kongen. Denne Gang var det i grønt Saffian med Guldsnit. Kun en eneste Gang bærer Forhandlingsprotokollen Mærke af, at der har været Røre indenfor Medlemsskaren, nemlig i 1831, da Koleraen begyndte et Hærtog gennem en stor Del af Europa. Selskabet havde nu Nytte af sine mange udenlandske Venner. Et meget betydeligt Antal Koleraskrifter, Regula­ tiver og lignende blev sendt ind allevegne fra og da Epidemien var naaet til Hamburg oplæste Præses, Rahlff, et Brev fra en derværende Dr. Z imm e r -

Made with