KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

99 mann (90) til en holstensk Læge om Epidemien, idet han samtidig indbød til et Møde i sin Bopæl, for at man kunde forhandle om, hvad der skulde gøres. Mødet fandt Sted den 10. November og havde kun rent praktiske Formaal. Striden mellem Kontagionister og Miasmatikere (91) var for en Aften fuldstændig glemt. Alt drejede sig om den Maade paa hvilken man bedst kunde afværge Far soten. Selvfølgelig drøftedes Diagnosen og man var bange for, at man ikke kunde erkende de første Tilfælde, skønt man nok vidste, hvad der stod i Bøgerne. Rahlff mente saaledes, at Koleraens essentielle Symptomer i den senere Tid var betydeligt forandrede, at Brækning og Diarrhoe var traadt noget til Side, men at Nervesystemet nu var angrebet mere end før. Han forespurgte om man kunde fastsætte en almindelig Regel for Koleraens Behandling, men fik det Svar, at det var vanskeligt eller delvis umuligt. Herholdt vilde have overvejet hvilke Midler de enkelte Familier burde være forsynet med. Jacobson mente, at de simpleste var de bedste, lidt Hoffmannsdraaber, Chamillete og lignende, derimod skulde Lægerne selv tage de Midler med, som de havde Tiltro til. Snurrigt nok gjorde Selskabet sig til Talsmand for Anvendelsen af ret middelalderlige Ting som Rygning med Tjære, Enebær og Eddike, hvorimod det bestemt fraraadedes Familierne at ryge med Klor. Jacobson meddelte yderligere en Beretning fra Dr. Gerson (92) i Hamburg angaaende Koleraens højst insidiøse Gang dér, og om, at den viste sig under ganske anden Form end den i Bøgerne beskrevne. Hoppe gjorde opmærksom paa Vigtigheden af at vide, naar Kolera virkelig er til Stede paa et Sted, men Selskabet ansaa det »under de tilstedeværende liberalere Grundsætninger« at være af mindre Vigtighed. Bestemte Kriterier paa, at en er død af Kolera gaves ikke, med mindre man til disse vilde regne Blodets karakteristiske Beskaffenhed og Muskelstivheden i Forbindelse med series symp toma tum . Jacobson foreslog, at Bryggere og Brændevinsmænd burde have varmt Vand i Beredskab, ligesom Bagerne varmt Sand i det Tilfælde, at Epidemien skulde brede sig og blive almindelig. Forslaget var praktisk og godt, men Herholdt var dog den eneste, hvis Forslag tydede paa en dybere Forstaaelse af hvad det var, der truede. Han foreslog nemlig, at alle Læger skulde samles til Møder hver Uge, saa snart Sygdommen var er­ kendt, og at Dr. Hoppe, som adjunctns physicatus, saasnart den første Kolera- Patient sporedes, burde opfordres til straks at anmelde det til Præses (Rahlff) for medicinsk Selskab, som saa skulde sammenkalde til Møde. Et Lokale skulde opsøges i Forvejen og Borchens Collegium blev bragt i Forslag. Som det vil være bekendt naaede Sygdommen ikke Norden. Spredte Smaa- epidemier dukkede først op dér i 1832. Koleraen tog sin Vej fra Hamburg til England, Belgien og Holland, og den fik kun Betydning for Danmark ved de Studier som Klingberg foretog som udsendt til England, de bragte i flere Henseender nye Synspunkter frem. Forberedelserne til den Epidemi 7 *