KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

101 men det vides ikke, hvad disse gik ud paa. Om Konen blev obduceret, véd man heller ikke; forhaabentlig har hun aldrig faaet Skrivelsens Ordlyd at høre! Den levende Interesse for Constitutio epidemica gav sig Udslag i, at man i 1833 anmodede om at faa Dødslisterne til Gennemsyn ved Møderne, efter at man i Forvejen havde indhentet Sundhedsk'ollegiets Samtykke. Man havde tidligere holdt sig til, hvad de mest beskæftigede Praktici kunde oplyse, senere rettede man sig efter de officielle Meddelelser. Man vedtog ogsaa samme Aar at holde Sommermøder den første Torsdag i hver Maaned, naar en eller anden havde noget at meddele. Den rige Foredragsvirksomhed, som fandt Sted i disse Aar, og som refereres mere og mere udførligt i Protokollerne, trængte Selskabets indre Anliggender mere og mere tilbage. Selv en Lovrevision 1834 gik af uden synderlig Forhandling, og da Selskabet samme Aar foretager en Indsamling til Vedligeholdelse af Todes Gravmonument, meddeles det først 8. Januar 1835, at der var indkommet ialt 84 Rigsdaler, hvoraf dog kun de fire var i Sølv. Det vilde for Eftertiden have været af stor Værdi om denne Indsamling havde været motiveret, om det var Lægen, Menneskevennen eller maaske Selskabets Stifter, hvis Gravmæle man vilde bevare. Kuriøst nok fik man ogsaa Manglerne ved Stemmemetoden at føle. Da Jacobson i 1836 foreslog, at Selskabet skulde lykønske Brandis til hans 50 Aars Doktor-Jubilæum faldt Forslaget med 8 Stemmer mod 8. Det er naturligvis vanskeligt nu at paavise Grunden til at saa mange stemte imod. Nationaliteten har neppe spillet nogen Rolle og videnskabeligt set stod han blandt Tidens bedste. Han havde ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste af at have organiseret det slesvig-holstenske Sundhedskollegium, han var medicinsk Sel­ skabs Æresmedlem, endvidere Medlem af Videnskabernes Selskab og i Direktionen for Frederiks Hospital. Det har sikkert været Tilfældet, der raadede. Aarene omkring 1836 bragte de første Stormløb udefra mod det kgl. medicinske Selskabs isolerede Stilling. Den Fornemhed, hvormed man skilte sig ud fra den større Del af Lægestanden og Vanskeligheden ved at blive optaget som Medlem havde rejst en betydelig Misstemning ude omkring. Det var for at mindske denne, at Eschricht 1837 indbragte et Forslag om, at enhver eksamineret Læge for Fremtiden skulde have Adgang til Selskabets Forhandlinger og at derfor Ballotationen om adm issis Antagelse skulde falde bort. Der blev stemt om Forslaget paa Aarsmødet, men Selskabet ønskede ikke at forandre Statuterne, og det faldt med 14 Stemmer mod 9. Sagen dukkede dog snart op igen. Paa det overordentlige Møde 4. Oktober 1838 stemtes om Optagelse af følgende Admissi: cand. A. Buntzen, Bataillonskirurg Carde, Re­ servekirurg J. G. G. Courlånder, Reservemedicus C. J. E. Hornemann, cand. S. P. Neukirch, cand. L. Reumert og Bataillonskirurgerne J. F. C. S tytzer og C. W.

KØBSNHAVNS K 0 H 2 UW £ E I D L I G T E E E B