KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

102 Zah rtmann . De optoges alle med Undtagelse af Neukirch, og nu skete der det mærkelige, at Reumert, Courlånder, Bentzen og Zahrtmann i en Skrivelse (92) beklagede ikke at kunne benytte Admissionen, da Neukirch, et Menneske, som det i enhver Henseende var dem en Glæde at kunde kalde Kollega, var vraget. Saa maatte man genoptage Eschrichts Forslag og sætte det under Diskussion. Schønberg mente, at der var meget, der talte for Forslaget, men gik det igennem, vilde Selskabet antage en ny Skikkelse, der altfor meget stred mod Lovene. Desuden vilde det blive overordentlig vanskeligt at føre Kontrol ved Møderne, naar Adgangen blev offentlig, selv om man benyttede Billet­ uddeling. Kontrollen kunde dog sikres ved at man indskrev sig i en Bog ved Mødernes Begyndelse. Stabskirurg Muller modsatte sig Forslaget, fordi det vilde modvirke Selskabets væsentligste Formaal, de videnskabelige Dis­ kussioner. Han frygtede ogsaa for at »en umiskendelig national Timiditet« vilde afholde Folk fra at deltage i Diskussionerne, naar Møderne var offent­ lige. Eschricht fandt, at Timiditeten bedst bekæmpedes ved Offentlighed. C. P. M. Hansen var vis paa, at naar de unge Kandidaters Nysgerrighed var tilfredsstillet vilde de igen forsvinde af dem selv og Selskabet kunde da holde offentlige Møder for tomme Bænke. S. J. Ballin slog fast, at Lovfor­ andringer kun kunde vedtages paa Generalforsamlingerne, men da Sel­ skabet ingen saadanne havde — det hed overordentlige Forsamlinger — fik han ikke Medhold. Trier, Sekretæren, mente endelig, at saavel Selskabets Ære som dets Interesse syntes at tale for, at man for Tiden ikke foretog Lov­ ændringer, for ikke at give Selskabet Skin af at have ladet sig bestemme eller foranledige dertil ved det fra nogle admissi tilstillede Brev. Dette maatte han i dets Oprindelse betragte som et Misgreb af Vedkommende, men Sel­ skabet vilde maaske begaa et end større Misgreb ved at lade sig i ringeste Maade paavirke deraf, og Consequentserne heraf for Fremtiden kunde blive farlige for Selskabets Interesse. Eschricht var villig til at tage sit Forslag tilbage igen, hvis man vilde fremlægge det næste Aar, men det kunde ikke loves, og da Pluraliteten forlangte Afstemning, gik man over til Voteringen ved hvilken Forslaget faldt med 4 Stemmer mod 16. Ved det næste Møde udeblev alle admissi og i næsten et helt Aar mødte kun Garoe op, men han var til Gengæld saare trofast til at give Møde. For tredje Gang sattes det Eschrichtske Forslag under Diskussion 17. Oktober 1839, efter at der var stillet Ændringsforslag til det af L e v y og Etats­ raad Ørsted, men det faldt ogsaa denne Gang, skønt man nu var gunstigere stemt mod det end tidligere. Helt uventet har det neppe været at admissi fik en Forbundsfælle i det nye Tidsskrift »Ugeskrift for Læger«, hvis første Bind, under Redaktion af Ahrensen og Kayser, begyndte at udkomme 1839. Det er ogsaa Selskabets fornemme Afsondrethed der drages til Felt imod der. Redaktionens Hj ærter banker ikke hurtigere fordi Med. Selskab begynder en ny Sæson. Der