KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

104 trængte af samme blandede Følelser, der i disse betydningsfulde Dage røre sig i hvert dansk-følende Hjerte. Med dyb Vemod dvæler Tanken ved en Fortid, der minder os om, at vi ikke blot som Borgere har tabt en højt elsket faderlig Konge, men som Videnskabsmænd en trofast Ven af Videnskaben, som Medlemmer af vort Selskab, vort Selskabs ophøjede Beskytter. Dog trøstefulde rette vi Blikket mod Fremtiden og dens Forhaabninger. Med oplivet Mod saa vi da en Fyrste bestige Thronen, hvis ædle Hjærte og rigt begavede Aand, hvis modne Erfaring og hele tidligere Livsfærd indeholder de lykkeligste Forjættelser for Danmarks Velvære som for alle høiere Interessers Fremme. Selv dannet i Naturbetragtningens Skole og med aabent Øje for alle Videnskabens didhørende Retninger vil Deres Majestæt ogsaa have agtet paa vort Selskab og dets Virken i Tiden. At samle og prøve det praktiske Livs Iagttagelser og Erfaringer og atter at overføre det hermed vundne videnskabelige Udbytte paa Livet og Kunsten, det var det For- maal dets første Stiftere tilsigtede, og det er samme Aand, hvori Selskabet senere har søgt at virke i sine Møder for Samtiden, i sine Skrifter tillige for Eftertiden. Hermed hævdede Selskabet sig snart en anseet Plads blandt Udlandets videnskabelige Foreninger af lignende Art, medens dog ingen Paaskjønnelse af dets Fortienester kunde være Selskabet mere tilfreds­ stillende end da Danmarks Konge, i Erkjendelse af dets gavnlige Ind­ flydelse paa Lægevidenskabens Uddannelse i Fædrelandet, hædrede det med sit kongelige Navn og med Tilsagnet om sin allerhøieste Beskyt­ telse. — At Selskabet har vedblevet at gøre sig denne værdig, derfor borge os de gjentagne Naadesbeviisninger, vor nys forevigede Konge lod Sel­ skabets tilkomne, og dem Taknemmelighed giør os det til Pligt i denne Stund at mindes. Faderlig Omsorg for sit Folks Bedste gav Frederik VI indtil hans sidste Dage et velvilligt Øre for mange til Lægekunstens Tarv sigtende Foranstaltninger og Forbedringer; kærlig Omhu for Videnskabens Pleje gjorde ham tillige til vort Selskabs huldrigeste Beskytter. Deres Majestæts Thronbestigelse vil være os en ny Opfordring til ved forenede Kræfter at virke for vort Selskabs Formaal. Stolt føler sig hver dansk-sindet Videnskabens og Kunstens Tjener i Bevidstheden om, at hans Konge i egen Aandsfylde kan søge Raad og Dom for hver nyttig Stræben, hvert Fremskridt til det bedre; og lykkelige prise vi os ved Forvisningen om at vor Konge ikke blot har Evnen, men ogsaa har Villien dertil. At denne kongelige Villie ogsaa særligen vil omfatte de til vor Videnskabs som til det danske Medicinalvæsens Fremme ønskelige Forandringer og navnligen vil vide at fjærne de Hindringer, der endnu staar iveien for de vordende Lægers mere alsidige Dannelse og mere frugtbringende Virken, derom vidner alt Deres Majestæts allernaadigste