KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

INDLEDN ING H e rm a n n B o e r h a a v e , Lægekunstens Reformator og hele Evropas Læge, var død 1738. Paa hollandsk Grund var der ingen, der kunde løfte Arven efter ham, men hans Tilhørerskare havde ikke for ingenting været inter­ national, og den Sæd, han havde saaet, spirede rundt omkring, ikke mindst i Wien under van Swietens Ledelse. Ogsaa i Storbritannien toges den kliniske Metode op, navnlig i Edinburg, hvor en Række af Boerhaaves tidligere Elever, bl. a. Alexander Monro, John Rutherford og Robert W hy tt refor­ merede den medicinske Undervisning og bragte den ind i et særligt Spor. Det var ikke Tilfældigheden, som raadede her, for Leiden havde gennem mange Aar været det Sted, hvor de engelske studerende tog hen (1), og Britternes Overvægt indenfor det derværende medicinske Fakultet kan sés af, at der i Løbet af de første 50 Aar var 21 Englændere, 11 Tyskere, 2 Danskere, 2 F ransk - mænd og 1 Italiener, der fulgte Forelæsningerne. (2). De urolige Tider i Norden havde foranlediget, at kun et lille Antal danske Læger havde været Tilhørere ved de Forelæsninger, hvis Ry gik over den hele Verden. Blot en halv Snes Stykker vides at have været i Leiden i den Boerhaaveske Periode 1701—38, og af disse naaede kun C. Lodberg-Friis noget videre frem, idet han blev Professor og Stadsfysikus. Alle de øvrige kom aldrig til a t spille nogen større Rolle i dansk Medicin og ingen af dem forstod at omplante den kliniske Metode paa hjemlig Grund (3). Ganske vist opholdt I. C. Tode og J. H. Schonheyder sig i Leiden 1765—66 og hørte Forelæsninger af Gaub, van Royen og andre, men Byen betød ikke meget som Studiested for den Generation, som de hørte til. Man søgte nu til Edinburg og Tode, der studerede der sammen med den senere Hofmedikus L. Clausen, Landfysikus J. A. Lafont, I. C . Fabricius og ovennævnte Schon- heyder, fik netop i Skotlands Hovedstad de Impulser, der skulde føre til at den kliniske Metode ogsaa kom til Anvendelse i Danmark.*) *) I den ældste Instruks for Fred. Hosp. (aabnet 1757) paalagdes det Overlægen (C. Jen- senius) som hans »uforbigiengelige Pligt og Skyldighed« mindst en Gang ugentligt at »holde et collegium clinicum« med Demonstration af typiske eller sjældne Tilfælde (se Fr. Lutzhøft:

Made with