KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

106 Sommer. I et følgende Møde mente Stabskirurg Muller at maatte gøre nogle Indsigelser, men disse blev ikke taget for gode Varer; Udvalget maatte ud­ arbejde sit Forslag og det vedtoges, at det skulde indrykkes i Bibliotek for Læger (94). Man naaede imidlertid ikke til Enighed og Artiklen i Biblioteket blev derfor formet som Udvalgets Betænkning med tilhørende Modbemærk­ ninger fra Muller og Trier. For Nutiden er den ret blid i hele sin Karakter, og man forstaar saa godt, at enkelte har villet knytte Bemærkninger til den. Den støtter sig i alt væsentligt til, at Anordningerne angaaende de koppesyge og Vaccinationen aldrig havde været overholdt og at Frygten for Straf ikke i civiliserede Stater bør være det bestemmende for Lovens Fyldestgørelse. Desuden havde Listerne to Formaal, et praktisk at oplyse om hele Status og et videnskabeligt at faa at vide, hvorlænge Vaccinen beskytter, men ingen af disse Problemer kan oplyses paa Grund af Listernes mangelfulde Affattelse. For Eksempel er Tiden efter Vaccinationen, Revaccinationen eller Koppesyg- dommen aldrig forlangt opgivet. Meget klogt langer Udvalget ud efter Sund- hedskollegiet og oplyser, at den krænkende Form kunde have været undgaaet, hvis det havde villet det, og den var saa meget mærkeligere, som Sundheds- kollegiets Medlemmer selv havde været meget efterladende med at indsende Listerne. Mullers og Triers Modbemærkninger er delvis en Kommentar til Beretningen. Det hele er temmelig spagfærdigt! Saa kunde Ugeskriftet bedre (95). Det paapeger først, at den grove Form kun er lidet skikket til at hæve ^Lægestanden, mindst for Sundhedskollegiets Vedkommende, da det var Part i Sagen. Der var ingen Grund til pludselig at fare saa stærkt frem, da alle hidtil havde troet, at det hele kun var en Formalitet, som ikke vilde give noget Resultat. Og det skriver: »Da Cancelliet vel vil handle med Gonsequents i denne Sag, kan man vente, at der, dersom Sundhedscollegiet ikke benytter idisse Lister paa en Maade, der svarer til den Vigtighed, man har givet Sagen, vil emanere en ny Placat, som under Straf af lignende Tvangsmidlers An­ vendelse befaler Sundhedscollegiet at bearbejde dem paa en saadan Maade, at det videnskabelige Udbytte kan bevise, at den emanerede Placat grunder sig paa noget mere end Caprice.«

Da man 1. Oktober 1840 skulde skride til Valg af Embedsmænd, stemtes Etatsraad Withusen ind paa Præsidentpladsen, men allerede i næste Møde frasagde han sig Stillingen af »særlige Grunde«. Man maatte saa vælge paany, men forinden debatterede man et af Djørup stillet Forslag, at Præses for Fremtiden skulde kunne vælges blandt alle Selskabets Medlemmer. Prof. Gundelach-Møller føjede den Ændring til — øjensynlig som Modvægt mod det