KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

109 deres Privilegier som om de vare reelle. Sundhedskollegiet anmeldte ved samme Lejlighed, at der snart vilde fremkomme et Forslag om at bevirke, at samtlige Apotekerprivilegier i Danmark blev de facto personlige. I alle disse Forhandlinger havde der ikke været et eneste dissentierende Votum fra noget af Kollegiets lægekyndige Medlemmer. Endog de farmacevtiske Assessorer var enig med Medlemmerne i, at det var en Uskik, at hvert nyt Privilegium betragtedes som et reelt, og først da Talen blev om en almindelig Indførelse af personlige Apoteksprivilegier i Stedet for de, om ikke de jurc saa dog de facto, reelle Apoteksprivilegier, dannede de herimod den stærkeste Opposition. Det fremgik endvidere af Forhandlingerne, at ogsaa i Kancelliet havde der vist sig nogle Forsvarere af det bestaaende Forhold og at man havde fundet det haardt, at en Apoteker ikke skulde kunne overlade sit Apotek til sin Søn, Enke eller Paarørende. Sundhedskollegiets lægekyndige Medlemmer havde derimod enstemmigt erklæret det for ulige haardere, at den duelige Farmacevt skulde staa tilbage for den mindre duelige, fordi denne var Søn eller Paarørende af en Apoteker; man fandt det lige saa urigtigt, at Privilegierne var Genstand for Køb og Salg, hvorved Spørgsmaalet om privat Formue blev Hovedmomentet, og disse var da ogsaa for Tiden steget saadan i Pris, at Apoteksejere selv med den tilstaaede 100 pro Cents Avance ofte kun formaaede at tjene Renten af Købesummen. Denne høje Avance trykkede den Del af Befolkningen, som mindst egnede sig til at taale Paalæg, nemlig de syge, og kom saaledes slet ikke de fungerende Apotekere til Gode, men derimod de tidligere Sælgere af Privilegiet, skønt disse, paa ganske enkelte Undtagelser nær, fra først af havde faaet Privilegiet gratis. Som en Følge heraf var det Sundhedskollegiet magtpaaliggende at forberede en gennemgribende Reform, hvorved samtlige Apotekerprivilegier kunde bestemmes som personlige, men dog saaledes, at de eksisterende Apoteks­ ejere, som havde købt Privilegiet til høje Priser, ikke led noget altfor føleligt Tab. Man sluttede sig til et tidligere af den svenske Apoteker Forshæll (96) gjort Forslag, som det formentlig bedst egnede. Dette gik ud paa at finde et Apoteks Værdi ved at lade det vurdere og at trække Taksationssummen fra Købesummen. Den Sum, der saa kom ud, skulde udgøre en Amortisations- fond, hvoraf Apotekeren skulde svare 5 pro Cent aarlig, medens han erholdt pn Obligation for Beløbet med en Rente af 4 pro Cent, saa at han i Virkelig­ heden kun betalte 1 pro Cent aarlig af den Sum, til hvilken Privilegiet var vurderet. Desuden skulde andre Lettelser indføres, Taksten skulde saaledes ikke nedsættes. Kancelliet vilde imidlertid ikke gaa med til en almindelig Forandring, men kun indføre de personlige Privilegier ved de nyoprettede Apoteker og saa maatte Forslaget falde bort. Man aner, at hele denne Kamp om Privilegierne har været noget ufor- staaelig, for i det følgende Møde gav Mansa en Skildring af de første Apoteker­ privilegier i Danmark, et Foredrag, der supplerede og hvilede paa en