KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

110 Afhandling i Samlingerne til den danske Medicinalhistorie, der udgaves af Herholdt og ham selv (97). Som nævnt ovenfor havde man i mange Aar efter Referatet af Forhand­ lingerne tilføjet en Notits om Constitutio epidemica, men den var i Reglen yderst knap, idet den oftest kun sagde, at der var Scarlatina, Tussis convulsiva eller hvad det nu var i Byen. Disse Bemærkninger stammede, som tidligere nævnt, fra Oplysninger fra de mest erfarne praktiserende Læger og redigeredes efter at man havde raadført sig med de ugentlige Indberetninger. Noget paa- lideligt Billede af den epidemiske Tilstand kunde disse Notitser aldrig give og 14. November 1844 ankede Ballin over, at det i forrige Møde ikke var blevet omtalt, at der herskede Puerperalfeber paa Fødselsstiftelsen. Der var jo ikke nogen som helst Grund til at skjule Forholdet for Lægerne, selv om man gjorde det overfor det større Publikum. Han foreslog at Selskabet overfor Stiftelsens Læger skulde fremsætte et Ønske om at blive underrettet om, naar der var Sygdom paa Fødselsstiftelsen. L e v y svarede paa dette Angreb, at naar Sygeligheden ikke var bleven offentliggjort tidligere, var Grunden ikke den, at Stiftelsen ikke vilde meddele den*), men at den epidemiske Konstitution ikke fastsattes med den tilstrækkelige Nøjagtighed. Selskabet vedtog, at den fremtidig skulde anføres udførligere og Levy lovede at frem­ sætte et bestemt Forslag. Allerede i det samme Møde anføres: Constitutio epidemica: Den kongelige Fødselsstiftelse var formedelst Puerperalfeber blevet lukket. Af 4 Barselpatienter, som var anbragte i Frederiks Hospitals medicinske Afdeling, var i afvigte Uge 3 døde, 2 med Peritonitis og Pus i Uterinvenerne, den tredje med Inflammatio cerebri. — Af Erysipelas ambulans var tre lette og 1 heftigt Tilfælde fremkomne i November Maaned i Frederiks Hospitals chirurgiske Afdeling. — Scarlatina vedblev at herske. Længe skulde det dog ikke vare før man faldt tilbage til den tidligere knappe Form. Det er allerede antydet, at Medicinsk Selskab havde faaet en Med­ bejler i Philiatrien, en af de unge Læger stiftet Forening, der navnlig ved stadig at være i Kontakt med Offentligheden, efterhaanden var bleven omgivet af en ikke ubetydelig Sympati, og som derfor kunde blive farlig for det ældre Selskab. Præses, O. Bang, saa meget godt, at skulde et medicinsk Selskab blive ved at kunne hævde sig i Fremtiden, maatte alle videnskabeligt 'arbejdende Læger slutte sig sammen. Det er hævdet, at denne Tanke om en Sammenslutning skyldtes, at Bang fandt, at det kongelige Selskab førte en hensygnende Tilværelse, og det er nok muligt. Man er kun sjældent i Stand til at bedømme sin Samtid rigtigt og det videnskabelige Liv synes for vor *) I Philiatrien havde Barselfeberen gentagne Gange været paa Tale og i Mødet 12. Mai 1840 havde Levy meddelt at afdløde Saxtorph i lang Tid havde arbejdet paa en Fremstilling af Sygdommen. Han var blandt andet kommet til det Resultat, at der intet var, der hed Mælkefeber og havde hævdet omnis febris in puerpera puerperalis. Levy (Fødselsstiftelsen) og Muller (Stormgade-Anstalten) kunde give ham sin Tilslutning.