KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

114 Der skete nu det mærkelige, at Tanken om en Sammenslutning af de to Selskaber, fuldstændig gled ud. Man havde ingen særlig Lyst til at forlade den fornemme isolerte Stilling, man indtog, og selv om der egentlig ikke var nogen Uvilje mod de unges Forening, saa var dog Philiatriens Lovparagraf om, at Professorer aldrig kunde optages som Medlemmer lidet skikket til at fremme en Sammensmeltning. Da Komitéen 4. December 1845 fremsatte sit Forslag til Forandring i Selskabets Virksomhed, var det yderst indgribende, men om Philiatrien taltes der ikke i det. Man foreslog derimod at oprette 3 Komitéer, der skulde være permanente og som skulde have specielle Formaal, en statistisk, en hygiejnisk og en medico-forensisk (98). At den første forsøgtes indført, skyldtes sikkert Emil Fenger, der under sit Pariserophold havde fulgt Gavarrets Forelæsninger over den medicinske Statistik og som efter sin Hjemkomst havde bestræbt sig for at komme til Erkendelsen af, hvad den kunde yde og at finde, efter hvilke Regler den skulde anvendes. Selskabet knæsatte Fengers Anskuelser ved 1846 at vælge Quetelet i Briissel til korresponderende Medlem. Ham var det, der sammen med den franske Kliniker Louis havde indført den numeriske Metode i Kliniken og omformet denne derefter (99). Forslaget om de tre Komitéer var saa indgribende, at det ikke var at vente, at det skulde blive antaget uden Vanskeligheder. Man var ingenlunde enig om Komitéernes Art, ej heller om, hvad de skulde arbejde med. Wendt vilde nok have dem indført, men ønskede at der hver Maaned eller mindst hvert Kvartal skulde holdes et Foredrag om de nyeste Opdagelser i Læge­ videnskaben og dens nærmeste Bividenskaber. Han syntes ogsaa at Farma­ kognosiens og Farmakopeens Forbedring maatte kunne være et Maal for Selskabets Virksomhed. En hygiejnisk Komité vilde han gærne have, men ikke de to andre, da man i dem neppe vilde naa til mere end 1 — en — dygtig Medarbejder, hvorimod man nok vilde faa flere middelmaadige. Helst vilde han have Acta udgivet paa ny. Sommer replicerede angaaende Farmakopeen. Forbedringer i denne maatte fremkomme efter en Undersøgelse af Læge­ midlernes Virkning, men en saadan kunde kun foretages paa Hospitalerne. Om Overlægerne vilde paatage sig den, vidste man ikke. Kay ser, der 1848 blev Professor i Nationaløkonomi, foreslog Nedsættelsen af en patologisk Komité, da en saadan maatte have Interesse for de praktiserende Læger, som dog var talrigst repræsenterede indenfor Selskabet. Den maatte sætte sig i Forbindelse med Hospitalernes Overlæger og Distrikstlægerne. Den epidemiske Kon­ stitution kunde henlægges under den, og den kunde tage Hensyn til Sygdomme, der var karakteristiske for vort Land, f. Eks. det jyske Syfiloid. Fenger kunde ikke se, at en saadan Komité gjorde nogen større Nytte; dens Arbejde kunde fordeles til de foreslaaede. Constitutio epidemica hørte saaledes hjemme under den hygiejniske og de for Landet særlige Sygdomme under den stati